Der er gode forsikringsnyheder til dig, hvis du bor i Sorø. En ny analyse fra sammenligningsportalen Samlino.dk viser nemlig, at der kan være mange penge at spare på bilforsikringen, hvis du bor i Sorø frem for København. Det skriver Bilforsikring.net til Dit Sorø.

En ny undersøgelse af bilforsikringsmarkedet viser, at det er billigere at forsikre sin bil i Sorø sammenlignet med at bo i København, nærmere bestemt Frederiksberg. Faktisk kan du ved Gjensidige Forsikring spare næsten 60% på din bilforsikring ved at forsikre dig som bosat i Sorø frem for Frederiksberg, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget af sammenligningstjenesten Samlino.dk, som har taget udgangspunkt i en testperson på 36 år uden skadeshistorik med en Nissan Qashqai. Samlino.dk sammenligner foruden bilforsikring også ydelser indenfor tele og bank.

Det fremgår af undersøgelsen, at Next Forsikring er den billigste udbyder i Sorø. Next Forsikring er et digitalt forsikringsselskab med base i Skanderborg, som leverer forsikringer gennem NEM Forsikring. Mens selskaberne IF Forsikring og Global Forsikring ifølge deres online beregnere ikke differentierer mellem Sorø og Frederiksberg, kan man i den anden ende opnå store besparelser hos Gjensidige Forsikring og Topdanmark.

Metoden under undersøgelsen har været at anvende de forskellige forsikringsselskabers online beregnere til bilforsikring – Købstædernes Forsikring og Codan Forsikring kunne desværre ikke vise prisen på deres bilforsikring online, hvorfor de er ekskluderet fra tabellen.

Selvrisikoen er bestemt, således den ligger tættest på 5.000 kr. Selvrisikoen har stor indflydelse på forsikringsprisen, da en højere selvrisiko medfører en lavere forsikringspræmie, da forsikringstageren tager større risiko på sig ved at betale flere penge i tilfælde af et uheld. Derfor er det en god idé at være opmærksom på selvrisikoen, når tabellen læses.

Det er billigere at forsikre sin bil på landet sammenlignet med byen
Flere undersøgelser fra Samlino.dk bekræfter, at det typisk er billigere at forsikre bilen, hvis man bor udenfor byområderne. Det skyldes, at trafikken er mindre risikabel og der derved er lavere risiko for at ende i uheld.

Nogle forsikringsselskaber vægter adressen mere end andre, som det også fremgår af undersøgelsen her. Samtidig vælger nogle forsikringsselskaber helt at undlade at forsikre beboere i særlige områder – f.eks. områder, der betegnes som ghettoområder – da de vurderer risikoen til at være særlig høj.

Daniel Andersen fra Bilforsikring.net i Sorø siger: “Der er mange ting, som påvirker prisen af en bilforsikring. Den kan bl.a. afhænge af alder, bilens alder, antal kilometer kørt om året, anciennitet og den ønskede selvrisiko. Samlino.dk’s undersøgelse viser, at adressen også påvirker prisen på forsikringen, samt at prisen på en bilforsikring helt konkret kan være betragteligt billigere i Sorø end i Københavnsområdet.”