Folkeuniversitetet i Sorø inviterer til foredrag om bogbrændingen i Sorø i december 1939. Det sker torsdag den 26. april 2012 kl. 19.30 i Sorø Sognegård.

Cand. mag. Helge Torm fortæller om dengang den respekterede og allerede i samtiden navnkundige Ankerhus-forstander Magdalene Lauridsen gik over gevind og optrådte som bogafbrænder – af skønlitteratur. Begivenheden vakte straks megen opsigt, dog mest i hovedstadspressen, men er siden stort set gået i glemmebogen.

Helge Torm fortæller om dette pinagtige kapitel i Sorøs historie og sætter handlingen ind i et større historisk perspektiv, både nationalt og internationalt.

Tilmelding ikke nødvendig. Entré: 50 kr.

Magdalene Lauridsen