Skal jeg læse til pædagog eller lærer – eller måske uddanne mig som diplomingeniør i bioteknologi? Det kan også være, jeg skal læse til sygeplejerske? Valget af uddannelse kan være vanskeligt, og derfor inviterer Professionshøjskolen Absalon til Åbent Hus i uge 23.

Her kan kommende studerende, forældre, venner, nysgerrige, og alt der ind imellem, komme forbi og blive klogere på Absalons 11 uddannelser, inden fristen for at søge gennem kvote 1 udløber den 5. juli klokken 12.

Alle Absalons campusser åbner dørene op, og her kan man blandt andet møde studerende, tale
med undervisere, spørge til optagelseskrav, få en rundvisning på campus, høre om muligheder for at rejse ud i studietiden – og ikke mindst høre oplæg om de uddannelser, der har til huse på den aktuelle campus.

Datoerne for Åbent Hus er:
Campus Roskilde – 3. juni
Campus Holbæk – 4. juni
Campus Næstved – 4. juni
Campus Sorø – 4. juni
Campus Slagelse – 5.juni
Campus Vordingborg – 5. juni
Campus Nykøbing – 6. juni
Campus Kalundborg – 6. juni

Læs mere om Åbent Hus her.

Ankerhus. Foto: Absalon.