Ellen Bossov er leder af den integrerede institution Grønnegården på Frederiksberg, der for nylig er ombygget til at rumme 60 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Hvordan plejer du at fejre Sankt Hans Aften?
Gennem de sidste tre år er det blevet tradition, at jeg og mine søskende mødes hos min bror, i Svebølle, og fejrer Sankt Hans Aften sammen.
Hvad er dit favoritsupermarked i Sorø Kommune?
Jeg bor tæt på Fakta og Rema 1000, så oftest handler jeg der, men også en del i SuperBrugsen på Frederiksberg.
Hvor tit bruger du genbrugspladsen i Sorø/Affald Plus?
Efter behov, gennemsnitligt er det nok kun 4 gange om året, jeg har ikke det store forbrug, efter at børnene er flyttet hjemmefra.
Hvis turister spurgte dig, hvad de skulle se i Sorø, hvad ville du så anbefale?
Klosterkirken, Akademihaven, Sorø Museum, Sorøs nye flotte Kunstmuseum, Pedersborg Kirke, en sejltur med Lille Claus, Sorø Musikfestival, Borgspillet på Vedbygård, Kongskilde Friluftgård, Tersløsegård, Hauchs Physiske Cabinet, ’Emil’, Victoria Teatret og vandreture om vores smukke søer.
Hvilke attraktioner – hjemme og ude – har du selv planer om at se i løbet af sommeren?
Hjemme i Sorø vil jeg deltage i de arrangementer, der offentliggøres, fanger min interesse, og passer ind i min øvrige planlægning. I København vil jeg besøge diverse parker. 1 uges vandreferie på Bornholm, med mine to døtre (en tøsetur), hvor vi genopfrisker øens ’indhold’, og røgede sild bliver det også til. (Ellers er min sommerferie lagt i efteråret, hvor jeg skal på rundrejse i Kina).
Har du planer om at høre nogle af koncerterne i Sorø Internationale Musikfestival?
Ja det har jeg, Mathias Reumert, Slagtøjskoncert, og Septet v/Tine Rehling, med 6 forskellige instrumenter, regner jeg med at høre.
Mener du kommunen mangler flere rundkørsler, og i givet fald hvor?
Ja, i hvert fald én ved Grønnegården/Brugsen.