|
|
|
|
Dans og livsglæde ved årets kongebal
|
|
|
Lørdag den 1. november blev en af Sorø Akademis mest traditionsrige begivenheder fejret med pomp og pragt – nemlig det årlige Kongebal. Den store fest markerer afslutningen på en forhåbentlig lærerig og sorgfri gymnasietid og er et højdepunkt for både elever, lærere og forældre.
Stemningen var høj, kjolerne elegante og jakkesættene lige så, da 3.g’erne gik ind i den smukke historiske festsal til publikums begejstring. Der var både festlig musik og et strejf af højtidelighed – præcis som et kongebal skal være.
|
|
|
|
|
|
|
|
Få et dybdegående indblik i stormagternes rivalisering
|
|
|
I en tid, hvor nyhedsstrømmen flyver forbi i overskrifter og korte klip, er det svært at have det store overblik over den nye verdensorden. Spørgsmålene om konsekvenserne af den amerikanske linje står i kø og følges med massiv global interesse og usikkerhed.
Netop derfor har Sorø Folkeuniversitet inviteret lektor ved Institut for Statsvidenskab på Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, til at give et aktuelt og dybdegående indblik i stormagternes strategiske spil. Her får publikum hans analyse af sikkerhedssituationen lige nu og et perspektiv på de globale og regionale konflikter, der kommer til at dominere udenrigs- og sikkerhedspolitikken de kommende år.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommunerne kan frigøre milliarder fra ’kolde hænder’
|
|
|
Der er milliarder af skattekroner bundet i kommunernes ledelse og administration, som i stedet kunne bruges på velfærd tæt på borgerne.
En ny analyse fra CEPOS viser, at kommunerne samlet kan frigøre mellem 5,1 og 7,4 milliarder kroner årligt, hvis de bliver lige så effektive som de bedste sammenlignelige kommuner. Sorø Kommune har ifølge analysen et potentiale på over 10 mio. kr.
"Der er store forskelle på, hvor effektivt kommunerne driver deres administration. Nogle kommuner har et højt ambitionsniveau og viser, at man kan få meget mere velfærd for pengene. Hvis alle kommuner fulgte de bedste eksempler, kunne det frigøre milliarder til skoler, daginstitutioner og ældrepleje," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommunerne i Danmark har tilsammen 30 mia. kr. for meget stående på kontoen
|
|
|
Kommunernes Landsforening (KL) anbefaler, at en kommune har nok penge stående til at dække én måneds driftsudgifter.
For en gennemsnitlig dansk kommune vil det beløb være 6.300 kr. pr. indbygger. Kommunerne har dog 11.200 kroner stående pr. indbygger. Det vil sige næsten 5.000 kroner mere end det, som KL anbefaler.
Sammenlagt har kommunerne altså 30 mia. kr. flere skattekroner i kasserne, end Kommunernes Landsforening anbefaler. De penge er borgernes og skal tilbage til deres ejermænd, skriver foreningen Skattebetalerne i en pressemeddelelse.
Hvad tror du overskudslikviditeten pr. indbygger er i Sorø Kommune?
|
|
|
|
|
|
Udsigt til massiv mangel på plejeboliger i Sorø
|
|
|
Ny analyse viser, hvordan det stigende antal ældre over de kommende 15 år frem til 2040 forventes at øge behovet for plejeboliger. Fremskrivningen viser behovet i 2030, 2035 og 2040 baseret på den aktuelle andel af ældre i en given aldersgruppe, som bor i en plejebolig.
Alene Sorø Kommune står over for at skulle anskaffe sig 152 ekstra plejeboliger frem mod 2040 – det er en stigning på 64 % i forhold til det antal boliger, de råder over i dag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Skovkontor kører 3 x Black Friday de næste 3 fredage. Altså både d. 14/11, 21/11 og 28/11.
|
|
|
|
|
|
|
|
Og dog bære blus vi med glæde!
|
|
|
Der er få steder i Sorø, der er så betagende lige nu som Akademihaven. I den sidste efterårsmåned står haven i stadig i efterårspragt, hvor gyldne blade, rustrøde trætoppe og lavt sollys forvandler området omkring Sorø Akademi til et farveeventyr, også på en gråvejsdag.
Langs stierne knaser løvet under fødderne. De gamle træer – nogle flere hundrede år gamle – står som levende kunstværker, klædt i varme gyldne og røde toner.
|
|
|
|
|
|
|
|
Pladsproblemer på rastepladser går ud over danske chauffører
|
|
|
Rene Villumsen, Ellen Houlberg Thomsen og Finn Sørensen, Dansk Folkeparti Sorø:
En stigende andel vognmænd benytter underbetalt arbejdskraft, ikke kun fra Østeuropa, men også fra lande uden for EU. Disse chauffører opholder sig ofte i Danmark i længere perioder uden at få løn, mens de venter på nye kørselsopgaver. I mellemtiden optager de gratis, offentlige rastepladser i dagevis. Når deres opholdstid udløber ét sted, flytter de blot til en ny rasteplads – og fortsætter på samme måde.
Selv om Vejdirektoratet har igangsat udvidelser og anlæg af nye rastepladser, er det langt fra tilstrækkeligt. Derfor foreslår Dansk Folkeparti i Sorø, at kommunen etablerer en ny, kommunal rasteplads i industriområdet ved Vestmotorvejen og Hørkram. Det vil give lokale chauffører et trygt sted at holde tæt på kunderne – til gavn for både erhvervslivet og beskæftigelsen i Sorø.
|
|
|
|
|
|
|
|
De ældre skal have det godt
|
|
|
Karina Skov ( C ):
Et helt liv med arbejde, frivillighed, foreningsliv og familieliv skal munde ud i et ældreliv med værdighed, respekt og mulighed for et meningsfuldt liv. Det skylder vi de generationer, der har bygget vores samfund op.
|
Som politikere har vi et ansvar for at skabe rammerne for, at forvaltningen i kommunen kan levere en ældrepleje med høj kvalitet og menneskelighed.
|
|
En ny undersøgelse placerer desværre Sorø Kommune nederst på landsplan, og det giver et uretfærdigt billede af det store og vigtige arbejde, der hver dag udføres i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Mange borgere i vores kommune er faktisk yderst tilfredse med den hjælp, de får.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sorø-fusion byggede på urigtige oplysninger
|
|
|
Dokumenter viser, at beslutningen om at slå Sorø Forsyningsservice sammen med Envafors blev truffet på et forkert grundlag.
Det skriver Susanne Borggaard, medlem af Sorø Kommunalbestyrelse for Nye Borgerlige.
|
|
|
|
|
|
|
|
Færre sundhedsplejersker påvirker familiernes tryghed
|
|
|
Sygeplejerske/sundhedsplejerske og kandidat til kommunalvalget Anne Grethe Thede, Venstre:
Skal vi sikre lige adgang til sundhed og trivsel fra start er sundhedsplejerskebesøg nødt til at være en skarp prioritering i kommunen. Vi har brug for uddannet sundhedspersonale omkring ældre borgere og borgere i udsatte positioner. Vi har også brug for sundhedsplejersker med uddannelse og rammer de kan vejlede ud fra.
Vi har ikke brug for der skæres ned for antal i en i forvejen meget lille faggruppe i det allervigtigste møde i den allerfineste tid som familie i Sorø Kommune.
|
|
|
|
|
|
|
|
Socialdemokratisk kammerateri og misbrug af formands position
|
|
|
Susanne Borggaard, NB:
Formanden for Sorø Boligselskab, Lars Jensen, overskrider en grænse han burde kende, når han i sin egenskab af formand – præsenterer sig som repræsentant for boligselskabet og udsender en "stærk anbefaling" til fordel for Socialdemokratiets Flemming Kjærgaard. Det er ganske enkelt groft misbrug af sin position.
Der står ingen steder i Sorø Boligselskabs formålsparagraf, at selskabet skal støtte politiske partier eller kandidater. Et alment boligselskab er sat i verden for at sikre gode boliger, der er til at betale – ikke for at drive parti politik.
|
|
|
|
|
|
|
|
Ældreplejen i Sorø Kommune trænger i den grad til et løft
|
|
|
Ellen H. Thomsen, DF:
Der skal de rette kompetencer ud i de yderste led, fra lederen til So-Su-hjælperne.
Vores nuværende medarbejdere gør alt hvad de kan, men der mangler noget. Der skal værdighed og tryghed i ældreplejen.
Når de små teams er oppe og køre i hele Sorø kommune, skulle det gerne hjælpe på trygheden, tilfredsheden og glæden ved at gå på arbejdet, samt ved at få besøg af de samme hjælpere.
Tid på opgaverne skal væk - der skal fokuseres på den enkelte opgave, som skal udføres til begges tilfredshed (borgerens og hjælperens).
|
|
|
|
|
|
Ruds Vedby kan blive centrum for bosætning på Vestsjælland
|
|
|
Linda Nielsen: SF i region Østdanmark og i de vestsjællandske kommuner har stillet forslag om at bygge en ringbane, der binder Vestsjælland sammen. Vi mener, det skal til for at vende udviklingen og skabe grundlaget for mere bosætning, lokale arbejdspladser og grøn mobilitet.
SF Sorø bakker op om forslaget, fordi det vil understøtte bosætning og udvikling i den nordlige del af Sorø kommune.
|
|
|
|
|
|
|
|
Rimeligt og retfærdigt? Klage til Ankestyrelsen
|
|
|
Bo Mouritzen - medlem af Kommunalbestyrelse i Sorø imod egen vilje - har sendt kopi af klagen til Ankestyrelsen. Her skriver han bl.a.:
"Efter min opfattelse strider de nuværende regler mod almindelig retfærdighed og borgernes grundlæggende retsfølelse. I praksis betyder reglerne, at et byrådsmedlem kun kan udtræde, hvis der foreligger en særlig begrundelse som sygdom, forflyttelse eller anden konkret hindring.
Men den demokratiske virkelighed er, at når man ikke længere kan stå inde for det parti eller den politik, man er valgt på, så bør man også have ret til at trække sig – uden at skulle opfinde en undskyldning eller lyve sig til en dispensation."
|
|
|
|
|
|
Inden krydset sættes d. 18. november - var det måske en idé...
|
|
|
Ole K. Ersgaard:
Inden krydset sættes d. 18. november - var det måske en idé eksempelvis at spørge kandidaterne fra borgmesterpartiet (Det Konservative Folkeparti ( C )), hvorfor så lille en andel af borgerne er tilfredse med, hvordan kommunen er blevet drevet de seneste 4 år?
Ellers STEM PÅ DET SAMME OG FÅ MERE AF DET SAMME!
|
|
|
|
|
|
|
|
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere. Send dit opslag til redaktion@dit-soroe.dk
|
|
|
|
|