Sorø Gymnastik Forening startede sin indeværende sæson i august 2010. Flere spændende hold er i fuld sving med træningen. De store piger træner til konkurrencer, men alle hold har fokus på, at det også skal være hyggeligt at gå til gymnastik. Du er velkommen til at kigge forbi, også selvom du aldrig har lavet gymnastik før.

Nano piger. Nano pige-holdet er for dig, der er 4-5 år, og går i børnehave. Der leges med håndredskaber, laves serier til rytmisk musik samt vejrmøller og kolbøtter.
Onsdag kl. 15.30-16.30 på Sorø Borgerskole.

Mikro piger. Mikro pige-holdet er for dig, der går i 0. eller 1. klasse. Her er der også fokus på leg og sjov med redskaber, serier og vejrmøller, men det er ikke et springhold.
Onsdag kl. 15.30-17.00 på Sorø Borgerskole.

Mini piger. Grand Prix gymnastik består af rytmeserier til god musik, træning af styrke, smidighed, spring og balancer. Desuden afprøves håndredskaber, særligt tøndebånd, som er årets redskab til konkurrencer.

Man kan træne op til tre gange om ugen:
Mandag kl. 15.00-16.30 i Sorø Hal 1
Torsdag kl. 15.00-16.30 i Sorø Hal 1
Lørdag kl. 10-12 i gymnastiksalen på Pedersborg Skole

Piger/Tweens. Holdet er for dig, der går i 5. klasse og opefter. Træningen omfatter rytmeserier til god musik, træning af styrke, smidighed, spring og balancer. Desuden afprøves håndredskaber, særligt tøndebånd, som er årets redskab til konkurrencer.

Man kan træne op til tre gange om ugen:
Mandag kl. 15.00-16:30 i Sorø Hal 1
Torsdag kl. 16.30-18.00 på Sorø Borgerskole
Lørdag kl. 10-12 i gymnastiksalen på Pedersborg Skole

Sorø Gymnastikforening planlægger flere aktiviteter – hold øje med hjemmesiden her.