Sorø bridgeklub er lukket, men du kan spille med i deres turneringer på nettet, meddeler bridgelærer Anne Grete Rasmussen:

Hvis du gerne vil spille har vi oprettet nogle eksklusive turneringer på Funbridge.com, hvor du kan møde andre spillere fra klubben. De to turneringer starter på vores spilleaftener tirsdag og torsdag og det er muligt, at spille 20 spil hver uge. Nye bridgespillere er også velkomne!

Fordelen er, at du har en hel uge til at spille de 20 spil, og vil du kun spille nogle af dem er det også fint. En anden fordel er, at du møder nogle af klubbens medlemmer og du kan se, hvordan de spiller kontrakten. Måske du lærer en hel del og finder ud af, hvordan du får et ekstra stik.

Funbridge.com er meget brugervenlig, og der er spil for både nybegyndere og øvede. Det er også nemt selv at installere funbridge.com.
Nemt at starte og de første 100 spil er helt gratis. Eneste krav er, at du bruger dit eget navn og gerne også et foto så vi kan se, hvem vi spiller med.

Hvis du vil prøve at spille er der en vejledning på opslagstavlen på hjemmesiden sorøbridgeklub.dk eller på Lynbridge i Sorø.

I uge 7 er der vinpræmier i torsdagsklubben, og i uge 8 er der i tirsdagsklubben. Det er gratis, og nye medlemmer er velkomne fra hele regionen.

Er du interesseret i et virtuelt møde med mig om funbridge.com eller vil du bare lære at spille bridge, så send mig dit telefonnummer på en mail, og jeg vil ringe dig op en onsdag formiddag.

Pressefoto