Den positive udvikling på boligmarkedet i 2020 betyder ifølge lokal mægler, at det er et godt tidspunkt at sælge sin bolig på nu, fordi udbuddet er lavt og efterspørgslen stor.

Nogen gange skal det åbenbart være skidt, før det bliver godt, lyder et gammelt ordsprog. Præcis sådan har de det i Nybolig Sorø, hvor 2020 har vist sig at være forretningens bedste år til dato, målt på antallet af bolighandler. I forhold til 2019 har forretningen øget sit salg med 14 procent, og er for 9. år i træk den mest sælgende ejendomsmægler i Sorø Kommune.

Ifølge indehaver Brian Rud Sørensen har det været usædvanligt år, som kom bag på hele markedet.

-Da pandemien ramte, forestillede vi os ligesom alle andre det værste, at boligmarkedet ville fryse og det hele ville gå i stå, men som bekendt blev der i 2020 slået rekord med mere end 100.000 bolighandler, og den fremgang har vi i den grad også mærke her i Sorø Kommune.

Han mærker oplever stadig pæn aktivitet trods vinter og restriktioner.

-Det ser ud til, at vores behov ikke sættes på stand by, selvom vi bliver ramt af en pandemi, som lukker samfundet helt eller delvis ned. Vores liv ændrer sig stadig, og vi opdager, at vi kan have brug for en anden bolig, som passer bedre til vores husstand, og her har 2020 ikke været nogen undtagelse, og jeg er meget glad for, at det er lykkedes at holde hjulene i gang på en forsvarlig måde, fortæller Brian Rud Sørensen

Lige nu er boligudbuddet historisk lavt, og det betyder ifølge Brian, at tidspunktet for et succesfuldt boligsalg er til stede.

-Hvis man overvejer at skifte bolig, er første skridt på vejen, at sælge den gamle, som udgangspunkt en ekspeditionssag, for det vrimler med seriøse købere. Start med at få et overblik, og her anbefaler vi til hver en tid, at man får sin bolig vurderet, så man får en ide om, hvad hvilke kort, man har på hånden, når man skal videre, siger Brian Rud Sørensen.

 

Pressefoto