Foreningen 1684-1862 havde den 25. november hidkaldt medlemmerne til et spændende og lærerigt arrangement på Hauchs Physiske Cabinet, hvor Helene Krarup veloplagt bag visiret fortalte om Adam Wilhelm Hauch og hans imponerende instrumentsamling.

Efter den spændende rundvisning blev der serveret kaffe og æbletærte, og det hele foregik med stor hensyn til de gældende regulativer vedrørende covid-19. Med de anbefalede afstandskrav var der god plads til 10 medlemmer. 

1684-1862 er en relativt ny forening i Sorø Kommune. Formålet er hver sommer at arrangere en historiefestival, som fejrer perioden fra Holbergs fødsel til Ingemanns død. Således er Hauchs Physiske Cabinet i Sorø en af foreningens vigtige samarbejdspartnere – det videnskabshistoriske museum rummer fysiske instrumenter samlet i perioden 1790-1815.

Her kan du læse mere om foreningen, og hvordan du melder dig ind. 

Foto: SDL