Sorø Kommune er gået sammen med Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og fire andre pilotkommuner om udviklingsprogrammet ”Fælles om ungelivet”. Sammen vil de undersøge, hvordan kommuner bedst kan understøtte et godt og inspirerende ungeliv uden rusmidler, oplyser kommunen i en pressemeddelelse:

”It takes a village to raise a child”, lyder et gammelt ordsprog, som bruges til at understrege, at netværket – både det helt nære og det lidt større – har stor betydning for børn og unges opvækst. Det er udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens og TrygFondens program ”Fælles om ungelivet”, der lige nu udfolder sig i en pilotfase, hvor Sorø Kommune sammen med fire andre kommuner skal være med til udvikle opskrifter på, hvordan kommuner fremover kan støtte et godt ungeliv. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammer for og viser veje til gode sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer, hvor rusmidler spiller en markant mindre rolle.

”I Sorø Kommune er vi stolte af at være bannerførere på et ambitiøst program som Fælles om Ungelivet. Både fordi vi finder visionen vigtig og meningsfuld, men også fordi programmet ligger helt i tråd med vores pejlemærker for pædagogisk arbejde, hvor inddragelse og fællesskab er stærke værdier,” siger kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Inspireret af Island
Fælles om ungelivet er inspireret af den såkaldte ”islandske model”. På Island har man gennem en bemærkelsesværdig effektiv indsats formået at få unge til at drikke mindre alkohol og ryge mindre. Her er udviklingen på 20 år vendt, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.

”I Fælles om ungelivet vil vi gerne se den samme udvikling som på Island,” siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden. Hun understreger dog, at der er et stykke vej endnu. Der er nemlig promiller med i plastikposerne, når danske unge går til fest – endda i en sådan grad, at danske unge ligger allerhøjest blandt Europas unge, når det handler om at drikke sig fuld.

De voksne skal lægge trædestenene
Ifølge forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er udgangspunktet i Fælles om ungelivet, at de voksne spiller en vigtig rolle som kulturskabere og kulturbærere i unges liv – også når det gælder rusmidler.

”Det nye i Fælles om ungelivet er, at vi – fremfor at have fokus på risikofaktorer – har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen er, at vi selv som voksne aktivt og målrettet arbejder med at støtte ungefællesskaber uden rusmidler,” siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun uddyber:

”I Fælles om ungelivet vil vi have særligt fokus på unges familie- og fritidsliv. Konkret handler det bl.a. om at understøtte forældres motivation for at bruge tid med deres unge, interessere sig for hvem og hvad, de bruger deres tid på, og ikke mindst turde udtrykke tydelige forventninger og sætte gode rammer for fx alkoholforbrug og hjemmetider. Der er nemlig god evidens for, at det virker, når forældre er tydelige, nærværende og engagerede. Samtidig viste det sig, at de islandske unge faktisk gerne vil være mere sammen med deres familier. Det kan måske være en støtte for danske forældre, der kan være i tvivl om deres egen rolle i de unges liv,” forklarer Jette Jul Bruun.

Kommunerne udvikler opskrifterne
Fælles om ungelivet handler også om de unges fritidsliv. Her skal programmet understøtte kommunernes vigtige arbejde med at udvikle det organiserede fritidsliv, så unge får gode grunde til at blive og forblive aktive i foreninger. Der skal også arbejdes med at påvirke kulturen i de unges fritidsaktiviteter, så de støtter op om et ungeliv uden rusmidler.

Første del af programmet er en fireårig pilotfase (2020-2023), hvor Sorø Kommune sammen fire andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden er med til af udvikle forskellige opskrifter på, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at løfte programmets vision. En central del af det arbejde er at sikre lokal viden om unge, så indsatserne i den enkelte kommune skrues sammen, så de passer til de udfordringer og potentialer, der er lokalt.

”I Sorø Kommune er vi optagede af at udvikle løsninger med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Derfor er vi begejstrede over, at programmet Fælles om Ungelivet lægger op til, at vi tager afsæt i en helt lokal temperaturmåling i vores arbejde med de unge,” siger Børn og Undervisningsudvalgsformand i Sorø Kommune Lars Damgaard og fortæller, at en stor del af udviklingsarbejdet i Sorø Kommune kommer til at handle om fritidslivet.

”I Sorø har vi en stærk foreningskultur, så vi ser et stort potentiale i at samarbejde med det lokale foreningsliv om at skabe gode ungemiljøer uden rusmidler. Unges trivsel ligger os meget på sinde, så vi glæder os til at sætte fokus på præcis det emne gennem Fælles om Ungelivet,” siger Lars Damgaard.

Vil skabe en national bevægelse
De resultater og erfaringer, pilotfasen løbende skaber, vil blive bearbejdet og formidlet løbende. Både mellem parterne i programmet, men også på nationalt niveau hvor videndeling skal sikre, at fx kommuner, idrætsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre centrale interessenter kan få inspiration til at være medløftere på visionen. Fælles om ungelivet handler nemlig også om at skabe en national bevægelse. Netop programmets nationale potentiale begejstrer Niels Sandø og Jette Jul Bruun.

”I Sundhedsstyrelsen er vi optagede af at nedsætte unges alkoholforbrug, og Fælles om ungelivet arbejder rigtig godt ind i den strategiske satsning. Vi tror på, at Fælles om ungelivet kan give os nogle flere redskaber til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme blandt unge, siger Niels Sandø.
Jette Jul Bruun supplerer:

”I TrygFonden ser vi et stort potentiale i Fælles om ungelivet. Både fordi vi skeler til en veldokumenteret succes på Island, men også fordi vi vurderer, at programmet kan komme til at udvikle og inspirere arbejdet med det gode ungeliv i alle danske kommuner. På den måde håber vi, at unge bliver sundere, udsætter sig selv eller andre for færre unødige risici og samtidig oplever stærkere fællesskaber,” siger Jette Jul Bruun.

Foto: ABW