På et velbesøgt opstillingsmøde, søndag d. 15. november 2020 i Stenlille Kulturhus blev viceborgmester Lars Schmidt genvalgt som spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget d. 16. november 2021.

Der blev på mødet ytret stor tilfredshed med Lars Schmidts og Lars Damgaards arbejde i byrådet, som et stærkt udgangspunkt for et godt kommunalvalg.

”Jeg glæder mig over tilliden og opbakningen, og ser det som et udtryk for, at vi nu igennem lang tid forvalter vores byrådsmandater fornuftigt,” udtaler Lars Schmidt

Resten af opstillingslisten bliver valgt på et opstillingsmøde i starten af 2021.

”Vi har heldigvis stadig gode dialoger med mulige kandidater, som forhåbentlig kan supplere Lars og undertegnede i byrådet i en ny periode,” udtaler Lars Damgaard (vælgerforeningsformand og byrådsmedlem) og fortsætter, ”hvis man går med en politisk interesse, så er man meget velkommen til at kontakte os, og høre nærmere om hvad byrådsarbejdet indebærer”.

Lars Schmidt, Niløse, 63 år, gift, 3 børn
Viceborgmester siden 2018
Formand for Social og Sundhedsudvalget

Lars Schmidt. Pressefoto.