Slagelse Brand og Redning er i en spændende udvikling, hvor de pr. 1. januar 2021 overtager driften af beredskabet i Sorø Kommune med to brandstationer. Et stort fælles pejlemærke er at levere en vare, hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus.

Der vil pr. 1. januar 2021 være ansat cirka 200 medarbejdere fordelt på brandstationer, brandskolen og frivillige. I den forbindelse søger de en beredskabsassistent eller viceberedskabsmester, som primært vil have sin gang på Brandstationen i Sorø.

Du vil komme til at indgå i et team af højt motiverede medarbejdere i den samlede organisation. Her vil du både indgå selvstændigt i den konkrete arbejdsopgave samt indgå bredt i hele beredskabets organisation.

Dine primære opgaver vil blandt andet være

at deltage i vagttjenesten på Station Sorø (deltidsvagtordning)
at være tovholder på diverse opgaver som vask af hjemmeplejebiler, slukkereftersyn og lignende
at deltage i den øvrige drift på Station Sorø, Ruds Vedby og resten af organisationen
vedligehold af udstyr, materiel og køretøjer
at deltage i undervisning af brandfolk og eksterne, hvis du besidder kompetencerne
deltagelse i relevante beredskabsfaglige arbejdsgrupper.

De ser gerne, at du har

funktionsuddannelse INDSATS
Holdleder Brand-uddannelse – eller er villig til at gennemføre denne
en håndværksmæssig baggrund
en struktureret og løsningsorienteret tilgang til arbejdet
en udadvendt og empatisk personlighed.

De tilbyder

et job i et fagligt stærkt beredskab med meget alsidige opgaver
stor mulighed for at præge egen og andres dagligdag og jobområde
særdeles gode kollegaer og samarbejdspartnere
relevant efteruddannelse
løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst.

Læs mere her

Foto: ABW