Der er whiskysmagning med Butler Vin og Lars fra LAGO, som foruden whiskyimportør også skriver bøger og magasiner om whisky. Lars kommer til Sorø d. 11/11, med masser af lækker whisky, historie og anekdoter.

Smagningen starter kl. 18,30, men på grund af Covid19 er smagningen flyttet fra Vestergade og egne smagelokaler til Fam. Ægir, Storgade 10.

“Jeg har aftalt med John fra Fam. Ægir baren på torvet, at vi kan sidde i deres nye lokale,” siger Mona Langvad fra Butler Vin. “Det er godkendt til 150 personer, så selvom vi skal sidde med afstand er der rigeligt plads til os. Derfor kan vi også sælge flere billetter, hvis nogen skulle ha lyst til at bruge en aften i godt selskab med de gyldne dråber i glasset. Det vil være både informativt og lækkert. Og nej… man kan IKKE køre hjem,” tilføjer hun.

Prisen er 400,- kr. hvor deltagerne smager otte forskellige dram. I pausen vil der være en lækker sandwich og en kold øl.

Kom forbi i Vestergade og køb din billet.

Foto: ABW
Del på sociale medier