Boligudbuddet er historisk lavt, og det giver de optimale betingelser for et hurtigt og succesfuldt boligsalg, lyder det fra lokal ejendomsmægler.

Normalt er der godt 70.000 boliger til salg i Danmark, men lige nu er der under 50.000 til salg skilte placeret ved danske boliger, viser en analyse fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.

Samtidig vrimler det med købere, hvor mange ender med ikke at få den bolig, de havde drømt om. Ifølge indehaver af Nybolig i Nybolig Sorø, Brian Rud Sørensen er det, hvad man kalder ”sælgers marked”, og det bør man udnytte, hvis man som boligejer går i flytteplaner.

-Det er ikke nogen hemmelighed, at vi sagtens kunne sælge flere boliger, men vi sælger flere, end vi får til salg, og mange af vores kunder kan samtidig notere, at de får en ret god pris for boligen, samtidig med at den sælges hurtigere, end de havde regnet med, siger indehaver af Nybolig i Sorø, Brian Rud Sørensen.

Det historisk lave udbud skyldes ifølge Brian pandemien, hvor mange boligejere har tøvet med at gøre alvor af deres flytteplaner.

-Jeg kan sagtens forstå, at man lige stopper op en ekstra gang, når vi står midt i en pandemi, hvor man ikke kan forudsige, hvilken vej udviklingen går, men vi har jo som mennesker stadig boligbehov, som skal opfyldes, og er man det mindste i tvivl, så vil jeg anbefale, at man i første omgang tager en snak med sin lokale mægler og hører om mulighederne og får en analyse af det lokale marked, siger Brian Rud Sørensen.

Pressefoto