Tirsdag den 6. oktober kl. 19 fortæller lokalhistoriker Jørgen Mogensen om 70’erne belyst ved eksempler fra Dianalund og egne oplevelser. Det sker på Cafe Corner.

70’erne er en spændende tid. For det var her det gamle samfund endegyldigt forsvandt og det nye samfund, som vi stadig er en del af, fødtes. Det der skete, var at gamle normer og vaner, som havde været gældende i generationer forsvandt og nye kom til, fortæller Jørgen Mogensen.

På et år – fra 72 til 73 – fordobledes lægebesøg.
Før 1970 var det normen, at familien passede de gamle. Efter 1970’erne overlades det til professionelle, og vi mener i dag, det er uværdigt, at gamle skal plejes af familien.
Kommunens socialudgifter udgjorde i 60’erne 10 % af kommunens samlede budget, efter 70’erne udgør de 60 %.
Endnu i 1970 var der huse i Dianalund, der ikke havde indlagt vand og ikke indlagt toilet. Telefon havde kun godt halvdelen af befolkningen, og mange havde ikke bil. Mange af de, der havde, låste den ikke, hvis den stod hjemme.

Ovenstående er blot nogle af de forandringer, vi oplevede i 70’erne. Foredraget vil fremdrage flere og her vil diskuteres, hvorfor forandringerne kom og om det kunne være gået anderledes.

Eksemplerne tages fra Dianalund og Niløse samt fra egne erfaringer.

Pressefoto
Pressefoto