Søger jeres forening penge til et projekt eller aktiviteter med idræt, motion eller bevægelse?

Så kom med til gratis åbent fyraftensmøde onsdag 16. september kl. 17:00-19:00 (der er sandwich undervejs) på Sorø Rådhus.

Her kan I blive helt skarpe på, hvordan I kan få del i DGI/DIF’s Foreningspulje. Samme aften får I praktisk hjælp til at komme godt i gang – eller videre – med jeres næste ansøgning.

Aftenens program:

Kl. 17:00-17:45 DGI og DIF’s Foreningspulje – mød Trygve Laub Asserhøj (ansvarlig for Foreningspuljen) der giver svar på alt, hvad I har brug for at vide. I 2019 modtog 14 foreninger i Sorø Kommune i alt 443.000 kr. via puljen og i år, er der igen mulighed for at søge puljen på i alt 44 mio. kr

Kl. 17:45-18:15 Sandwich og netværk

Kl. 18:15-19:00 Kom godt i gang – få tips og tricks til selve ansøgningen og viden om hvilke andre puljer/fonde, der vil passe til netop jeres “projekt”. Praktisk arbejde i mindre grupper og individuel sparring.

Hvilke “projekter” kan I få hjælp til?

Alt lige fra udstyr og events til anlægsprojekter og udvikling af faciliteter. ALLE idéer er velkomne.

Hvem kan deltage?

Alle foreninger og frivillige i Sorø Kommune med aktiviteter inden for området idræt, motion og bevægelse er velkomne. Kom gerne flere fra samme forening (der forventes ingen erfaring med at søge fonde)

Fyraftensmødet er arrangeret af “Fundraising Forum” – et samarbejde mellem Sorø Sportsråd og Sorø Kommune, hvor foreninger og frivillige får ekstra inspiration og hjælp til at søge midler, udvikle projektidéer og sparring via netværket.

Foto: ABW