Bor du i Sorø, og har du noget på hjerte, må du meget gerne kontakte os.

Byportalen søger nemlig henover sommeren at sammensætte et bloggerpanel, som vil bidrage med indlæg til vores debatsektion. Du må hjertens gerne skrive om Sorø, herunder hvad der er godt, og hvad der kunne være bedre i vores kommune og civilsamfund – også i de mindre byer i kommunen. Du er også meget velkommen til at skrive om mere generelle emner, der vedrører vandkantsdanmark eller det store i det små.

Bloggerpanelet belønnes med gavekort til byportalens partnere, efter nærmere aftale.

Skriv lidt om dig selv og dine favoritemner til redaktionens mail. Hvis du er medlem af et politisk parti, vil vi f.eks. gerne vide det, da byportalen er politisk neutral, og bloggerpanelet derfor ikke må have overvægt af røde eller blå.

Du er også velkommen til at ringe til redaktøren – Signe Dahl Lumholt – på mobil 23 23 46 69.

Vi glæder os til at høre fra dig.