Af Henrik Jandorf, skuespiller

Trist læsning i ’Dit Sorø’ 25. juni, fra DF byrådspolitikere, Lars Damgaard og Lars Schmidt, vedrørende frygten for opførelse af en stormoské i Sorø Kommune – en ting, som aldrig har været på tale i Kommunen og derfor antager karakter af gængs skræmmekampagne mod en ikke eksisterende trussel. DF-fanatismen marcherer stadig på stedet og består i at fordoble sine anstrengelser efter at have glemt sine mål.

Når ekstreme højrenationalister som Pernille Vermund og Rasmus Paludan febrilsk tordner i samme retning og udsender det ene mere smagløse udsagn efter det andet i deres fortale for ’danskheden’ (læs: korstog mod herboende muslimer), så ligger der heri intet andet – ud over den langt mere frastødende facon – end hvad Pia Kjærsgaard har plæderet for i 25 år: et islamfrit Danmark.

I §67 i Grundloven, som foreskriver religionsfrihed, står: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden”.

Og i § 70: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder”

Som ikke-medlem af nogen kirke vil jeg appellere til øget indsigt. Ingen har religiøs tilholdspligt, heller ikke til folkekirken, alle må dyrke deres Gud som de vil (Gudsbevidstheden, eller Kraften, eller hvor man er nået til). Skulle min tilbøjelighed fx være at dyrke en totempæl i Akademihaven, så ville det stå mig frit for, forudsat at jeg overholder de regler, som i øvrigt gælder i samfundet. Ethvert byggeri, alt fra opførelsen af et gæstehus i baghaven, eller en kirke, eller en moske, kræver en byggetilladelse, altså Kommunens godkendelse. Og denne er det så, hvad angår moskeen, at Sorø Byråds Lars D og Lars S fra DF ønsker tilsidesat i al fremtid. Dette er under niveau.

Skulle vi ikke komme videre? Facebooks debatniveau kender vi alt for godt, og vi kan ikke på hjemmesiden og på store plakater ved bygrænsen skrive:

”Velkommen alle kristne til Sorø Kommune, og til nød jødedommen og andre ufarlige småtterier. Skulle der være en enkelt kvæker eller buddhist i blandt os, lever vi også med det. Men NEJ TAK til muslimer!”

Og hvad kommer det sagen ved, hvor meget DF har til fælles med Venstre? Tager I på skift hinanden i ed eller hinanden som gidsler? I siger, ’Det drejer sig om helt afgørende spørgsmål for Danmark og for vore børn og børnebørn’? Dette er en triviel vækkelse af dansk nationalitetsfølelse med muslimer som skydeskive. Vores generation er de angste. Vores børn har ingen problemer. Jeg garanterer for, at vore børn og børnebørn om 25-50 år er langt mere indsigtsrige og bevidste end vi er, og de vil leve i fuldstændig fredelig sameksistens med andre gode folkeslag. Hvad er forskellen på ’høje bønnekald’ og tinnitus fremkaldende kirkeklokker hver søndag mellem 9 og 12? Er denne bimlen og bamlen blot endnu en nuance af ’danskheden’? Og til jeres info: Byrådet i Holbæk afviste ikke bygningen af en moske i byen – de ville blot ikke have den opført på det foreslåede sted.

Kristendom og Islam har et fælles voldspotentiale med et rivaliserende krav på sandheden. Hvilken sandhed? Og hvilken kamp? Vi kommer ’for Guds skyld’ alle samme sted fra! Kristendommen har gennem historien langt flere menneskeliv på samvittigheden end Islam: Korstog, kolonisering, slavehandel, kz lejre – tåbelig, intern vold i Nordirland, for blot at nævne en lille del.

Omar Shah skrev tilbage i 2006, 24 år gammel: ”Islam er i dag et stort trossamfund i Danmark, som udgør mellem tre og fire procent af den danske befolkning. I København og Århus er koncentrationen langt større. Mange muslimer ville have godt af at høre, hvordan kristendommen har påvirket danske værdinormer, og mange danske børn ville have godt af at få islam afmystificeret og få en større indsigt i den religion, 20 procent af Københavns skoleelever bekender sig til. At undervise i religion frem for i kristendom ville være at foretrække.”

Islam, Danmarks næststørste religion, er endnu ikke anerkendt som trossamfund, mens ikke færre end 10 forskellige kristne underudvalg uden for folkekirken er – her kan vi så rode rundt og diskutere, hvis Gud er vigtigst? Enhver plan om at bygge en moske bliver straks mødt med ramaskrig. Debatter omkring muslimske gravpladser viser, i hvilken sørgelig forfatning basale infrastrukturer i Dannevang stadig er. Andre europæiske lande har været langt mere progressive – Malmø har en flot stormoske, der forener et muslimsk samfund på tværs af nationaliteter.

Holberg skrev for 300 år siden: ”Hvordan kan man kalde dem for troende, som aldrig undersøger det, de tror på? Kan man så ikke bedre undskylde en kætter, som har gennemtænkt det hele, end en troende, som ikke har?”

Så hermed en kærlig opfordring til alle om at droppe angsten og komme videre.

Del på sociale medier