Sorø er omgivet af søer og skov, så hvorfor synes nogle mennesker for mange hundrede år siden, at det var godt at anlægge en by i dette ufremkommelig område? Var man bange for fjender, eller ville man bare have ro og fred?

Der er skæve historier på byvandringerne torsdage den 2. og 9. juli og 6. august kl. 11.00 og kl. 13.00.

Der har boet mennesker i byen lige siden. I gamle dage levede de et liv, som på mange måder er forskelligt fra det liv, vi lever i dag.

Vi går en tur i byen og snakker om byens grundlæggelse, om huse og de mennesker, der boede i dem og vi skal også snakke om, hvordan det var at bo i Sorø, når hverdagen ikke var helt almindelig.
Byvandringer i børnehøjde er lavet til børn ifølge med voksne. Turen starter og slutter ved museet og varer max en time.

Tilmelding
Billetter købes på vestmuseum.billetexpressen.dk senest kl. 12 om onsdagen inden byvandringen.

Når du er på besøg hos os, gør vi vores bedste for at passe på dig og din familie. Vi overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vi sørger for, at I kan være sikkert sammen. Det er derfor meget nødvendigt at købe billet på forhånd til byvandringerne.

Det koster 50 kr. for en voksen at deltage og 25 kr. for et barn.

Mødested: Sorø Museum, Storgade 17, 4180 Sorø

Byvandringsbilletten dækker ikke adgang til museet. Hele sommerferien, fra den 27.juni til den 9.august, er der 50 % rabat på den ordinære entrépris.

 

Drengen ved vandposten hjalp til med dagligdags opgaver for hundrede år siden. Foto: Museum Vestsjælland.