Vi bringer her ugens søndagsord fra sognepræst Anders O. G. Frederiksen, Slaglille-Bjernede-Alsted-Fjenneslev Kirker, med ønsket om en god palmesøndag. Samtidig en lille hilsen til alle de forældre der har kæmpet med hjemmeundervisning.

Søndagsord – i en urolig tid. III
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«(Johs. 3,16)

I disse dage er alle danske skolebørn, som bekendt, henvist til hjemme- eller fjernundervisning. Det kræver meget af børnene, men skal jeg hilse og sige, ikke mindre af forældrene. Jeg kan i hvert fald, for mit eget vedkomne, fortælle at det har været sin sag at skulle genopfriske et 7. klasses matematikpensum, indeholdende alt fra reduktionstykker til procentregning. Jeg tænker ikke, at det samme gælder for de forældre der er vant til at bruge matematik i deres arbejde, men for en stakkels glemsom præst…

Til gengæld ved jeg en hel del om kristendom og bibelhistorie, og yder i anledning af påsken gerne hjælp til de forældre, for hvem den kristelige børnelærdom ligger længere tilbage.

Palmesøndag har navn efter de palmegrene folkemængden hilste Jesus med, da han red ind i Jerusalem, for at fejre påske med sine disciple. Søndagen indleder den såkaldt stille uge, som i århundreder blev betragtet som den mest hellige uge på året. Dagen indleder påskens store drama og kulminerer med Jesu opstandelse Påskedag.

Når Jesus kommer ridende på et æsel, skyldes det en profeti fra Det Gamle Testamente, der fortæller om en konge der vil komme og frelse folket.

Skærtorsdag spiser Jesus sit sidste måltid sammen med sine disciple og indstifter den hellige nadver, som vi fejrer hver søndag i kirkerne. Oprindeligt fejredes påskemåltidet dog til minde om jødernes udfrielse fra slaveriet i Egypten. Denne historie står beskrevet i Mosebøgerne og begynder med fortællingen om Moses, der som spæd lægges i en sivkurv på Nilen og derved bliver reddet fra faraos dødsdom. Som voksen dræber han en egyptisk slavefoged og flygter fra Egypten. På Sinaj bjerg møder Moses Gud i form af en brændende tornebusk. Og af Gud får Moses besked på at gå til farao med besked om at løslade jøderne. Farao nægter og Gud nedkalder 10 plager over Egypten, hvoraf den sidste plage er døden. For selv at kunne beskytte sig, får israelitterne besked på at slagte et lam og smøre blodet derfra på dørstolperne, så døden ved at den ikke skal gå ind i deres huse. Det hebræiske fremmedord ’påske’ betyder netop forbigang, ligesom det engelske ord ’passover’, og henviser netop til at døden gik forbi Guds folk.

Påskemåltidet fandt sted om torsdagen og var et festmåltid, bestående af lam, usyret brød og bitre urter, det samme som man spiste aftenen før Moses reddede israelitterne ud i ørkenen og igennem det røde hav.

Skær er et gammelt ord for ren. Og dagen kaldes Skærtorsdag, fordi Jesus den dag vaskede sine disciples fødder forud for påskemåltidet. Dengang lå man ned og spiste, så fødderne skulle derfor være rene. Et sådant vaskearbejde hørte ellers slaver og hustjenere til, men Jesus sagde: Jeg er ikke kommet for at lade mig tjene, men for selv at tjene og give mit liv som løsesum for mange.

Langfredag begynder allerede om natten hvor Jesus forrådes, tages til fange og afhøres. Det er herfra udtrykket ’fra Herodes til Pilatus’ stammer. Og dagen kaldes langfredag, fordi Jesus må gå så grueligt meget igennem. Det hele kulminerer med Pilatus’ dødsdom, tortur, ydmygelse og korsfæstelse, som var den måde hvorpå romermagten straffede grove forbrydelser. Anklagen lød: Jesus Nazaræeren jødernes konge.

Påskedag og gravhulen hvor man lagede Jesu afsjælede legeme, er kristentroens epicenter, herfra rystedes hele verden, men af glæde over opstandelsen. Og hver dag og hver søndag mærkes efterdønningerne endnu fra den første påskemorgen.
De fire evangelier fortæller samstemmende, at man havde spærret graven af med en kæmpesten og sat vagter for døren, men da kvinderne kom om morgenen for at klargøre liget, var stenen væltet fra og soldaterne flygtet – opstandelsen var en realitet.

Den gammeltestamentlige påske havde dermed også fået en helt ny betydning: Som israelitterne og Moses oplevede det dengang, var døden igen gået forbi, men ved Jesus Kristus, Guds lam. Denne gang var det blot hans blod der var blevet smurt på stolperne, på korset, så døden kunne gå forbi. Og det var os alle der blev reddet fra evig død.
Til yderligere fordybelse. Evangelium er et gammelt græsk ord, der betyder glædeligt budskab. Og det har vi alle brug for at høre i denne tid. Og det glædeligste budskab af alle er dette, som vi til påske kan forsikre os selv og hinanden om, at Gud har overvundet døden for os mennesker.

Ønskes selvstudium er der Gudskelov rigeligt at tage fat på. Biblen er fuld af fortællinger som vi kan spejle os i: Om angst, udfrielse og redning. Og fra filmens verden er også mange klassikere: Kongernes konge, De ti bud eller Heksen, Løven og garderobeskabet, en eventyrfilm for børn og voksne, som er stærkt inspireret af evangeliet om Jesus Kristus.
Samtidig en opfordring herfra til at komme Helligdagene i hu. Læg dug på bordet, sæt påskeliljer og lys frem, spis påskemiddag og hold sammen i bøn.

God fornøjelse og glædelig påske! Jeres sognepræst, Anders Frederiksen

Pressefoto

Del på sociale medier