Hold da op, hvor er der mange, som gerne vil gøre en forskel for andre, meddeler Frivilligcenter Sorø. 

Flere og flere får idéer til nye måder at VÆRE SAMMEN på – HVER FOR SIG. Det er nu muligt at få en telefonven, og der er tilbud om oplæsning og fællessang over telefonen.

Se oversigten her

Har I brug for at mødes digitalt, anbefaler Frivilligcenter Sorø værktøjet Zoom, der er gratis. Her kan to mødes uden tidsbegrænsning. Ved tre eller flere er der en tidsbegrænsning. Hos TechSoup kan du finde flere forslag til digitale løsninger.

Frivilligcenter Sorø glæder sig til, at vi snart kan mødes igen som normalt.

Hvis I får akut brug for hjælp fra Frivilligcentret, mens de holder Påske-lukket, er I velkomne til at kontakte formand Helge Christensen på mail: formand@folkehjaelp-midtvestsj.dk eller på tlf.: 58264960. Så vil han enten selv hjælpe jer, eller formidle jeres spørgsmål videre til Frivilligcentrets leder.

 

 

 

Del på sociale medier