Kirsten Sternberg har efterlyst ideer til gode oplevelser i naturen i og omkring Sorø, og hun kom selv med flere forslag.

Hanne Ravn, der bor i Dianalund, kan varmt anbefale at tage en tur til Kragerup Gods, som er et af hendes yndlingsområder.

“Hele området er åbent for gæster, og det koster ikke noget. Derudover er der – mod betaling – mulighed for Go-High i træerne, Golf-fodbold, Go-Bounce (trampolin i trætoppe). Alt under kyndig instruktion. Der kan lejes el medbringes mouintainbike,” skriver hun til Dit Sorø.

“Der er et område, hvor man kan grille sin burger (ring og bestil/køb i forvejen) og det kan foregå helt efter de nuværende regler under virussen. Der er toiletter og håndsprit overalt,” tilføjer Hanne Ravn. “Parken er virkelig smuk at gå rundt i. Der er fine parkeringsforhold, et område med borde og bænke til medbragt mad.”

Send dit forslag til redaktion@dit-soroe.dk

Foto: Kragerup Gods
Del på sociale medier