Er du også ramt af to livsændrende ting? Hjemmearbejde og hjemmeskoling af dine børn, så læs psykoterapeut Jane Lees råd til at mindske konflikter.

Hvad handler konflikten egentlig om?
Er det en konflikt, der giver mening, eller er det fordi, I går hinanden på nerverne?
Hvis det er det første, så beslut dig for om barnet må hoppe i sofaen, smide sit tøj på gulvet, spille mere… inden du går ind i det muligvis konfliktfyldte felt.
Hvis du allerede er rasende, så skab afstand i stedet.
Du opnår intet ved at råbe!
Vent til du ser klart og kan tale roligt.

Lyt indad. Hvad har DU brug for?
Når det skal gå hurtigt i en tætpakket hverdag, glemmer vi ofte vores egne behov. Særligt kvinder lander først i sofaen når ALT er på plads. Desværre med det resultat, at energi-depotet er helt i bund. Og en træt forælder øger sandsynligheden for konflikter markant.
Så gør noget godt for dig selv.
Hvil i 10 min. (Nullermænd løber ikke væk… desværre)
Nyd en kop kaffe. Evt. uden en skærm for øjnene. Din hjerne trænger til ro!
Gå en tur. En ting kun for dig en lille stund.
Vær stolt af at du formår at prioritere dig selv. Det er svært, men er det første skridt mod færre konflikter! Er du alene med barnet, må det med på græs.

Hvad sker der i mit barn lige nu?
Du kan være sikker på, at dit barn ikke laver en masse ballade bare for sjov.
Børn er fredselskende væsner.
Så når dit barn skriger, slår eller snor sig som en vanvittig ål, så er DIN opgave at finde ud af hvorfor.
Det betyder ikke, at barnet skal have sin vilje eller fuld opmærksomhed 24/7.
Dit barn kan føle sig overset, skyndet på, forkert, uretfærdigt behandlet og ude af en tryg hverdag.
Du skal finde ud af, hvad der sker, og hvordan barnet bedst kan beroliges.
Det er ikke nu, grænserne skal trækkes op med sort.
Barnet er ikke i stand til at lytte til hverken vred eller pædagogisk snak. Måske skal det have ro. Holdes om, eller en helt anden ting som barnet selv sætter ord på.
(Ikke få en is, mere skærmtid m.m.)
Først når der er ro, inden i dig også, kan I snakke om, at stop betyder stop. Det kræver ikke mere forklaring end, at det er dig, der bestemmer. Hvis du argumenterer en masse, tænker barnet ofte at ting er til diskussion. Måske er en enkelt ting et valg. (Den røde eller grønne bluse.) Men husk, det er trygt med en mor eller far, der bestemmer. De grænser, vi sætter, skal afprøves og leves. Et barn forstår det ikke teoretisk. Men må ofte lige prøve et par gange…

Klare grænser og rammer
Kommer du til at sige ja den ene gang og nej den anden? Så er du nok som alle andre pressede forældre. Vi gør hvad som helst for at få lidt (arbejds-)ro.
“Ja, ta’ en kiks. Ja, så spil spillet færdigt… “
Men for et barn bliver det vældigt forvirrende, når hammeren så pludselig falder og vi fan… ikke gider sige det mere!
Børn er IKKE små voksne.
Vi må prøve at skabe ro nok, så barnet har en mulighed for at lytte, forstå og ikke mindst respektere de rammer vi sætter.
Og igen, det er ikke en dialog.
Hvis det er barnets valg, skal det være helt tydeligt.
Så, “er du klar til at gå?” duer ikke, hvis I skal skynde jer ud ad døren. Det hedder, “Så går vi!”
Iagttag dine egne sætninger et par dage. Er du stolt af dig selv?
Hvad kan du forbedre med det samme, og hvad kræver lidt ekstra opmærksomhed?
Find et par sætninger, du kan stå inde for og brug dem.
F.eks “jeg kan godt se, du hygger dig, med der er ikke mere spilletid nu”
“Jeg ved godt, det er kedeligt, lige nu, men når uret ringer, går vi på legepladsen”

Jane Lee. Pressefoto.
Del på sociale medier