I foredraget tager eventyreren og havpattedyrbiologen Cecilia publikum med på en fascinerende sejlads til det Antarktis, hvor man sejler mellem gigantiske isbjerge, besøger levende vulkaner og forladte hvalfangerstationer, hvor sæler er flyttet ind i tomme huse, og pingviner vandrer rundt i gaderne.

Man kommer helt tæt på enorme pukkelhvaler, spækhuggere og søleoparder samt en koloni med flere hundrede tusinder kongepingviner! Kom med til et spændende foredrag med den første danske kvinde, der er blevet Fellow af The Explorers Club.

Foredraget finder sted på Sorø Gymnastikefterskole den 12/03/2020, kl 19:30.

Højskoleforeningens arrangementer er kun for medlemmer. Medlemskab kan købes ved indgangen til hvert enkelt arrangement til 100 kr. for hele sæsonen + 50 kr. pr. foredragsaften inkl. kaffe/kage — eller 400 kr. inkl. kaffe/kage for alle sæsonens 7 foredragsaftener. Medlemskortet skal medbringes hver gang.

For mere information besøg foreningens hjemmeside her.

Foto: ABW