Kom og deltag i et helt unikt lyrikprojekt, hvor du kan bygge digte eller måske lave en skæv fortælling, ud af mere end 12.000 håndskårne ord fra gamle bøger. Det sker i Café Skotte & Stentoft den 27. februar kl. 19-21.

Workshoppen igangsættes af billedkunstner Henrik Kirkeby Ajspur, som gennem de seneste 5 år har samlet og fritskåret ord ud af hardback omslagene fra kasserede biblioteksbøger, der var på vej til forbrændingen.

Titler fra fagbøger, børnebøger og skønlitteratur er brudt op, og kan sættes sammen på ny. Digtene bygges i gamle guldrammer og bliver udover det lyriske indhold, meget visuelle, da de udskårne ord har en stor mangfoldighed af farver, fonte og størrelser. Undervejs og til slut har du mulighed for at fotodokumentere processen og værkerne. Vi glæder os til at dykke ind i gamle besjælede bogtitler sammen med Jer og i fællesskab give alle disse forladte ord nyt liv.

Inden workshoppen vil der være et inspirerende oplæg af billedkunstneren. Der kræves ingen lyriske forudsætninger for at deltage, kun gå på mod og nysgerrighed.

Pris: 150,- pr deltager. Din plads er sikret, når vi har modtaget din betaling i cafeen eller via mobilepay 79327 skriv “Lyrik” i kommentarfeltet. Tilmeldingen er bindende og pengene refunderes ikke. Hvis du er forhindret er du velkommen til at overdrage din billet til en anden. Læs mere her.

Pressefoto