Er man enten ledig eller ung og i tvivl om, hvilken uddannelse man skal vælge, så er det en god idé at besøge Sorø Hallen onsdag 15. januar. Mellem klokken 9 og 13.

Du kan møde både offentlige og private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentret.

Du kan gå målrettet efter dit næste job eller din ønske-arbejdsgiver.

Du kan høre om virksomhederne som arbejdsplads.

Der er repræsenteret mange spændende brancher. Som for eksempel Hotel- og restauration, Detailhandel, Sundhed og Pleje og mange flere.

Erfaringen siger, at messen vil summe af liv. Og at der bliver rig mulighed for at udvide sit netværk og få ny inspiration.

Nogle virksomheder har også positivt fokus på voksenlærlinge-pladser, som kunne være relevant, hvis du tænker på at skifte branche.

Messens slogans er ”Kom nærmere din fremtid” eller ”Kom og bliv inspireret”.

Job- og uddannelsesmesse i Sorø Hallen 15. januar
Del på sociale medier