Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2019/11/25 til 2019/12/03.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SORØ: Fuld 17-årig anholdt
En pænt beruset 17-årig ung mand forsøgte fredag klokken 21.16 at komme ind til en fest på Akademigrunden i Sorø. Da han fik et nej af dørmændene, blev de overfuset med skældsord, og da politiet ankom fortsatte han overfusningen mod betjentene. Han blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

SORØ: Brand i restaurant
Politi og brandvæsen fik søndag klokken 15.47 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i restaurant Støvlet Katrines Hus på Slagelsevej i Sorø. Ingen kom noget til skade ved branden, men to mænd blev kørt til kontrol for en let røgforgiftning på sygehuset. Brandvæsenet fik ilden i den stråtækte bygning under kontrol og forlod stedet ud på aftenen. Politiet skal nu klarlægge omstændighederne ved branden i nærmere.

STENLILLE: Havde hash i underbukserne
Politiet fik søndag klokken 13.36 en anmeldelse om, at en mand optrådte noget utryghedsskabende på en adresse i Stenlille, og for at få ro på stedet, blev han anholdt klokken 13.58. Det var en 23-årig mand, som blev taget med til politistationen i Næstved, og da han blev visiteret, fandt politibetjentene 17,74 gram hash, han havde skjult i underbukserne. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter, at den 23-årige var faldet til ro, blev han løsladt igen klokken 18.50.

SORØ: Standset i stjålet bil
Politiet standsede mandag klokken 0.53 en varebil på Klosterhaven i Sorø. Bilen viste sig at være meldt stjålet i Slagelse tidligere på måneden, og føreren – en 35-årig kvinde fra Slagelse – virkede påvirket af stoffer, og hun blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. En 33-årig mand fra Ringsted var med i bilen som passager, og de blev begge sigtet for tyveri af bilen. De blev begge afhørt på politistationen i Slagelse, og er løsladt igen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Sorø Tøjhusvej, Pedersborg Hus Torsdag klokken 17.15-20.05 Tre pc’er
Fjenneslev Rugtoften Villa Onsdag klokken 18.31 Stol
Sorø Kastanievej Villa Tirsdag klokken 13.20 Intet stjålet
Sorø Grandalen Villa Lørdag klokken 05.00-tirsdag klokken 16.15 Ikke opgjort endnu
Sorø Egesvinget Hus Mandag klokken 11.00 – søndag klokken 13.45 Kontanter og smykker
Sorø Rundhøjskrogen Hus Søndag klokken 16.41 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Dianalund Sverigesvej Hus Søndag klokken 14.45-23.10 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Sorø Nordmarksvej Lørdag klokken 2.45 18-årig mand fra Tølløse Spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Dianalund Dianalundvej Mandag klokken 14.00-16.30 Bestilt ATK 99 10 40 52 Ingen klip
Sorø Holbækvej Fredag klokken 9.30-15.30 ATK 896 67 40 km/t 72 km/t 17 klip og to betingede frakendelser
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 7.45-13.45 ATK 828 35 60 km/t 90 km/t Fem klip
Sorø Skælskørvej Onsdag klokken 10.45-16.45 ATK 165 18 50 78 To klip
Dianalund Holbergsvej Tirsdag klokken 14.45-19.45 ATK 483 12 50 70 To klip
Sorø St. Ladegårdsvej Mandag klokken 14.30-19.45 ATK –
bestilt færdselskontrol
660 37 80 km/t 131 km/t Tre klip
Fjenneslev Ringstedvej Fredag klokken 4.15-11.00 ATK 697 14 60 km/t 95 km/t To klip