Debatindlæg af Mikael Kienitz. 

Foto: Mikael Kienitz

Tiltrængt pusterum!

Det ser ud til at politikerne nu får tid til at tænke sig om endnu engang inden de sætter det fatale omfartsvejprojekt igang. At vi behøver en omfartsvej i Tersløse er der ingen tvivl om, men der er ingen grund til at fortsætte med det alt for dyre projekt.
Det er vanskeligt at se, hvorfor der skal boringer til for at lave cykelstien fra Bromme til Tersløse, så tunge er cyklisterne ikke. Endnu sværere er det at se, hvorfor den skal være ca. fem gange så dyr pr. kilometer, som cykelstien mellem Sorø og Bromme.
Vest/sydvest projektet gør, at der kan spares 400 m af cykelstien, for der vil kun komme trafik til Tersløse som har ærinde der, ingen gennemgående trafik! Holbergsvej i Tersløse kan blive stillevej.
Det er stadig vores påstand at sydvest/vest løsningen kan laves inden for det oprindelige projekts rammer d.v.s. ca. 40 mill. kr.

Håber politikerne kommer til fornuft og vælger dennne kultur- og miljømæssige bedre løsning.
Der er et skalkeskjul at påberåbe, der skal trafiksikres foran Holbergsskolen? For det første, er der en udemærket vej op til skolen (Sømosevej) med stor parkeringsplads, og for det andet er der endnu ikke observeret trafikkaos foran skolen på Holbergsvej, som kan sammenlignes med problemerne i svingene på Holbergsvej i Tersløse!

Man kan kun håbe at politikerne nu bruger fornuften og vælger Sydvest/vest løsningen, det ville højne respekten for politikerne.

 

Del på sociale medier