Det er omkring 47 år siden Fulby Keramik åbnede julestuen første gang.
I år åbnes julestuen lørdag den 30. nov. og er åben den 1. dec., den 6.-7.-8. dec. og den 13.-14.-15. dec.
Julestuen er åben fra kl. 11-17.

Foto: Fulby
Foto: Fulby
Foto: Fulby

Keramikken, som kommer fra Hans og Birgitte Börjesons værksted, er stemplet Fulby, som er navnet på den sjællandske landsby, hvor de har boet og arbejdet siden 1963. Navnet er et signal om, at det er uinteressant at spørge efter, hvem som gør hvad, eller hvis krukke er det.

De arbejder i et tæt fællesskab, både når det gælder at udvikle idéer, finde løsninger på tekniske så vel som kunstneriske problemer og i udførelsen af de enkelte arbejder, selv om Hans i reglen står for de mest krævende drejeopgaver og Birgitte i reglen for dekorationen. At samarbejde på denne måde og at give keramikken navn efter det sted, hvor den produceres, er en praksis med lange rødder inden for pottemagertraditionen.

Siden de mødte hinanden i et af Englands rige keramiske områder, Cornwall, hvor de begge arbejdede på Crowan Pottery hos Harry og May Davis, har Hans og Birgitte Börjeson evnet at videreudvikle det bedste fra denne tradition.