Deltag i workshoppen: Introduktion til Qi Gong, der afholdes i caféen Skotte & Stentoft.

Hvad er Qi Gong?
Qi Gong er en kinesisk helsepraksis, hvor man med langsomme bevægelser og bevidst åndedræt arbejder med at styrke sin Qi. Qi er vores livsenergi, vores livskraft, vores grundlæggende vitalitet. Øvelserne foregår stående, og alle kan deltage.
På denne workshop får du mulighed for at prøve Qi Gong på egen krop. Du skal lære en række enkle øvelser der er inspireret af 5 dyr: Tigerens smidighed, hjortens lethed, bjørnens kraftfuldhed, abens hurtighed og tranens yndefuldhed.

Påklædning: varmt tøj du kan bevæge dig i, varme sokker som sidder godt til på foden.
Medbring gerne en tynd yogamåtte til at stå på.

Instruktør: Malene Thastum, som har 10 års erfaring i at undervise i Qi Gong og Tai Chi. Hun er uddannet Tai Chi-spirit-instruktør hos Chief Instructor Anne Dige, og har deltaget i adskillige kurser i både Danmark, Holland og Belgien.

Tidspunkt: Lørdag d. 30. november kl. 8.30-10.00.

Det koster 90,- at deltage.
Tilmelding og betaling foregår i cafe Skotte & Stentoft eller via mobilepay 79327. Skriv “qi gong” i kommentarfeltet. Din tilmelding er bindende og pengene refunderes ikke.

Foto: Skotte og Stentoft