Debatindlæg af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem, Enhedslisten i Sorø.

På det seneste byrådsmøde, gik vi galt i byen!
Sammen med S og SF fremsatte vi et forslag om, at den projektanalyse, som direktionen fremlagde
til Byrådet, blot blev taget til efterretning, i stedet for at blive sendt til afstemning. Det var en fejl!
Vi skulle selvfølgeligt have stemt nej til analysen!
Enhedslisten er uenig i rapportens konklusion om, at projektarbejdsformen og samarbejdet med eksterne konsulenter, generelt befinder sig på et passende og resultatskabende niveau i Sorø Kommune.
Det skyldes blandt andet, at konklusionen er alt for vidtrækkende i forhold til det, der står i evalueringen.
For eksempel er beskrivelsen af ”Elevcentreret lærings- og ledelsespraksis” (også kaldet A.P. Møller projektet) alene positivt. ”Analysen” er støvsuget for de kommentarer, der står i den oprindelige
evaluering som for eksempel:
– Der er for få lærere, der svarer
– Vejledere og ressourcepersoner ønskede ikke at fungere som frontløbere i den læringsmålsstyrede indsats
– Lærerne bakker ikke op om den læringsmålsstyrede indsats
– Børnene rykker ikke rigtigt – på elevniveau har det været svært at spore konkrete positive
effekter af indsatserne indenfor projektperioden.

Fra Enhedslisten synes vi ikke, at det er OK at levere en evaluering, der er så selektiv!! Og her forholder vi os kun til den del af evalueringen, der omfatter Børne- og Unge Udvalget, fordi der har vi en udvalgsplads.
Det gør dog grundlæggende, at vores tillid til resten af evalueringen er minimal.
Tilliden øges ikke, når det næste, der jubles over er AULA processen. De der har fulgt med i pressen, vil vide, at Sorø Kommune har skubbet implementeringen, fordi vi ikke er klar.
Vi har ikke brug for jubelanalyser, men analyser, der giver et retvisende billede.

Fra Enhedslisten vil vi gerne fremhæve et andet eksempel på, at projekter og konsulenter kan fordyre driften.
Basico lavede en analyse for Teknik- og Miljø udvalget, hvor der ses på, om opgaverne kunne være
blevet løst i eget regi, hvis Kommunen ansatte en medarbejder med kompetence inden for området.
På baggrund af analysen, vurderede Basico, at følgende kunne løses internt: Ingeniør, drift 45%,
arkitekt, drift 100 %, ingeniør, anlæg 29 % og arkitekt, anlæg 5 % til almindelig løn, i stedet for konsulenthonorar.
Yderligere ville den problematik, der især er ved konsulenter, undgås – at de, når de er færdige med opgaverne, ofte forlader kommunen, og tager deres viden med sig. En viden som bør være i egen organisation.

A.P. Møller projektet viste, at forudsætningen for succesfulde projekter er en stærk kernedrift, der kan opsamle og implementere de resultater, der opnås i processen. Når der ikke er en stærk kernedrift, så opleves projekterne som et ressourcetræk, hvilket skaber projektlede og projekttræthed.

Ud over det konkrete, er vi fra Enhedslisten generelt bekymrede over den store glæde ved projektformen.
Det er en beskæftigelsesform, der leder til prekære stillinger med midlertidige og usikre ansættelser.
Projektformen rammer især unge mennesker, der skal kæmpe for at komme ind på arbejdsmarkedet,
og ofte skal bruge meget lang tid i forskellige, midlertidige og afgrænsede stillinger, inden de sikrer sig en fast stilling.

Enhedslisten burde have meddelt, at vi ikke kan tiltræde konklusionen, og at vi ønsker, at brugen af og udgifter til projekter og konsulenter, reduceres.
Det har vi sammen med S og SF foreslået både i budgettet for 2019 og igen for 2020. Dette vil vi
også fremover fastholde i Byrådssalen.

Del på sociale medier