Forfatterne Suzanne Brøgger og Dy Plambech er blandt sangværterne, når der lørdag den 17. august for anden gang arrangeres maratonsang i Sorø.

Maratonsang er en fællessangsform, der har bredt sig ud over landet, og som sidste år for første gang blev arrangeret i Sorø. Det blev en succes. Da der var flest, sang mere end 300 mennesker med i Bibiotekets gård.
Sangene præsenteres af skiftende sangværter, og blandt sangværterne i år er forfatterne Suzanne Brøgger og Dy Plambech. De øvrige sangværter er lokale kræfter. Det samme er de pianister, som dagen igennem ledsager fællessangen.

Solen skinnede i den grad over sangen sidste år. Foto: SDL

“Fællessangen er blomstret op, og jeg tror, det er fordi, at fællessang er med til at ryste os sammen på tværs af forskelligheder. Sangen skaber simpelthen fællesskab. Og så bliver man glad, når man synger. Man kan simpelthen ikke blive sur på den, man synger sammen med, det er det særlige ved sangen,” fortæller Erik Lindsø, der er formand for Foreningen Maratonsang i Sorø.

Maratonsang i Sorø finder sted i Bibliotekets gård lørdag den 17. august fra kl. 8.45 til kl. 18. Fællessang er forbundet med kaffebord. Det er lagt i hænderne på Café Skotte & Stentoft, der i dagens anledning laver pop-up café, hvor der kan købes kaffe og frokost.

Maratonsang i Sorø er et gratis arrangement, hvor alle er velkomne. Du kan komme forbi, tage plads og synge med så længe, du har tid og lyst.

Maratonsang lørdag den 17. august kl. 8.45 – 18.00 i Bibliotekets gård

DAGENS PROGRAM
Vi synger Højskolesangbogen igennem
Kl. 8.45 – 9.00: Velkomst med morgenkaffe
ved Sanne Lohmann og Erik Lindsø
Kl. 9.00 – 9.50: MORGEN, nr. 1 – 34
Sangvært: Kristian Jacobsen, rektor ved Sorø Akademis Skole
Akkompagnement: Solvej Bjergkvist
Kl. 10.00 – 10.50: TRO, nr. 35 – 83
Sangvært: Carl-Christian Bringgaard, historiker og foredragsholder
Akkompagnement: Marianne Reiche
Kl. 11.00 – 11.50: MIN DANSKE SANG
Sangvært: Suzanne Brøgger, forfatter
Akkompagnement: Marie Ottar
Kl. 12.00 – 12.50: SPROG OG ÅND, nr. 152 – 173
Sangvært: Benedikte Millina Møller, formand for Sorø Ungdomsprojekt
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 13.00 – 13.50: FRIHED OG FÆLLESSKAB, nr. 174 – 206
Sangvært: Leif Kledal, tandlæge og dirigent i Sorø Ko-Sakkere
Akkompagnement: Pelle Nyhuus
Kl. 14.00 – 14.50: ÅRSTIDERNE, nr. 207 – 346
Sangvært: Mia Sørup, leder Sorø Bibliotek
Akkompagnement: Kristian Jacobsen
Kl. 15.00 – 15.50: NORDEN, nr. 347 – 386
Sangvært: Tordur a Brunni, musikskoleleder og organist
Akkompagnement: Tordur a Brunni
Kl. 16.00 – 16.50:
BOBLERE TIL DEN NYE HØJSKOLESANGBOG
Sangvært: Dy Plambech, forfatter, medlem af udvalget, der tilrettelægger 19. udgave af Højskolesangbogen.
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 17.00 – 17.50: AFTEN, nr. 532 – 572
Sangvært: Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder
Akkompagnement: Merethe Lammert Køhl Hansen
Kl. 17.50 – 18.00: TAK FOR I DAG
– og på gensyn ved kommende sangarrangementer i Sorø
Så syng da, Dannark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang.