Knapt er den ene store event slut før næste begynder i Stenlille:

SHHB starter en ny tradition op lørdag d.7.september, som vil kunne blive en tilbagevendende begivenhed, hvis det viser sig at blive en succes.
Med støtte fra EDC mægler Povl Tams Dianalund bliver det muligt at forvandle Stenlilles festivalplads ved banevænget til en skøn ”DRIVE IN BIO”.

SHHB lover, at der vil være en duft af POPPEDE Popcorn. Cafe Fox vil sælge kolde drikke, SHHB sælger de varme drikke og GIN Catering sælger lækre kyllingesandwich inden aftenens film, rulles ud på det store 12x 5,1 meter lærred.

Drive in bio kan besøges på to måder. Enten med en stol under armen, eller i bil. Der vil være begrænset pladser og af princip først til mølle. Pladsen åbnes kl.18.30

Man vil kunne købe to slags billetter. ”Bil-BIO” pris kr. 300 – chauffør+ 3 passagerer ”Bare Bio” pris kr. 90 pr. næse. hvor man som skrevet selv medbringer, stol, tæppe eller liggestol.

SHBB har valgt filmen BOHEMIAN RHAPSODY den selvbiografiske og musikalske hyldes til Queen og Mercury, og SHHBs bestyrelse er helt sikker på at den film vil skabe masser af Stenlille stemning, som alle er så gode til i byen.

Hvis man vil følge med videre, kan man besøge SHHBs facebook side, som opdateres løbende.

EDC mægler Povl Tams fra Dianalund i selskab med SHHBs bestyrelse. En tak til Flemming Rasmussen Munkebjergby og Dan Weinreich Fuglebjerg, som også ses på billedet og som er de heldige ejere af de skønne biler. Foto: SHHB