Den stod på guld og glade dage på Bagsværd sø i weekenden den 11. og 12 maj for Sorø Roklub.

Sorø Roklub havde et stort hold kaproere afsted i alle aldersklasser. En jævn modvind begge dage gav roerne noget at se til.

De yngste, som kun har roet kort tid:
Mejse Østergaard og Kirsten Taulbjerg vandt guld i U13 pige dobbeltsculler. Pigerne blev også hver for sig 2. og 3. i Edon – singlesculler.
Babette Post-Kallenbach og Dina Poulsen roede med Mejse og Kirsten dobbeltfirer, hvor det blev til en 2. plads.

Johannes Ebert roede Edon-singlesculler og blev nr. 4 begge dage.
Emma Løren roede Edon-singlesculler og fik også en 4. plads.

Mads Christensen og Valdemar Vilhelmsen blev nr. 4 i junior dobbeltsculler.

De lidt ældre juniorer:
Johs Pedersen og Sebastian Steffensen måtte i deres første kaproning sammen, ud på 1.500 m distancen i junior B dobbeltsculler. En hård vind gjorde starten vanskelig, da der ingen startboks er på den distance, men det klarede de to drenge rigtig fint og kom i mål på 5. pladsen, med et stærkt felt af erfarne roere.

Smilla Post-Kallenbach roede med Iben Bech fra Roskilde i Junior B dobbeltsculler. Også her var det første gang på 1.500 m distancen. Det klarede pigerne flot og fik sølv medaljer.
Smilla roede også singlesculler begge dage. Lørdag igen første gang på den lange distance, hvor Smilla kom fint med i feltet. Søndag havde Smilla med længere tag fået mere fart i båden og kom i mål på en flot 4. plads, som den yngste i feltet.

Rasmus Lind vandt sin junior A singlesculler suverænt med længder ned til nærmeste modstander. Rasmus der er udtaget til EM, som roes allerede i næste weekend, roede også med sit EM-hold i dobbeltfirer. Rasmus Lind, Aske Storm (Viking), Jeroen Grimmelihuijken (Bagsværd) og Emil Nielsen (Roskilde) vandt stort begge dage. Søndagen blev anvendt til at teste detaljer af, og det gjorde bare, at drengene roede endnu hurtigere.

Jannick Wly Andersen roede Junior A singlesculler og kom i A-finalen. Senere roede Jannick med Victor Lauritzen (Roskilde) i dobbeltsculler, og drengene vandt sikkert.

Peter Skou roede Junior A singlesculler, og med retfærdig lodtrækning var også han kommet i A-finalen. Han beviste så sit værd i en hurtig tid i B-finalen i stedet. Peter roede dobbeltfirer med Jannick, Mathias Ankerstjerne (Roskilde) og Victor Lauritzen (Roskilde), hvor det blev til en flot 3. plads.

De voksne masters roere satte sig samlet på seks 1. pladser.

Mejse Østergaard og Kirsten Taulbjerg. Foto: Sorø Roklub
Johs Pedersen og Sebastian Steffensen. Foto: Sorø Roklub
Mads Christensen og Valdemar Vilhelmsen. Foto: Sorø Roklub
Smilla Post-Kallenbach og Iben Bech. Foto: Sorø Roklub