En nem have er et ønske for rigtig mange. Hverdagen er fuldt optaget af job, indkøb, børn, og hvad der ellers er på programmet. Haven skal se velpasset ud, og hvordan er det så, vi nemmest får klaret det? Svaret er bl.a. valget af planter, fortæller Midtsjællands Planteskole.

Rhododendron er faktisk en af de mindst tidsrøvende planter. Hør lige her:
– De skal ikke klippes tilbage om foråret (som roser)
– De skal normalt aldrig beskæres (som hække)
– De skal ikke klippes ned eller graves op og deles i efteråret (som stauder)
– De er næsten altid sygdomsfri (ingen lus og svamp som på roser)
– De gror i sur jord, ikke den bedste cocktail for ukrudt (næsten ingen lugning).

Rhododendron beriger haven med:
– De har smukke blomster på forskellige tidspunkter (valg af sorter)
– De findes i næsten alle størrelser (lave krybende til brede og høje)
– De er stedsegrønne (mange forskellige bladformer og farvenuancer)
– De kan anvendes næsten overalt i haven (sol til lys skygge)
– De er hjemsted for mange småfugle.

Læs om plantning og vedligeholdelse af Rhododendron på Midtsjællands Planteskoles hjemmeside her.

Foto: Midtsjællands Planteskole.