Professionshøjskolen Absalon søger en struktureret studentermedhjælper til EVU/CFU-administrationen under Uddannelsesservice på Ankerhus i Sorø, der kan indgå i de administrative opgaver, der skal løses. Du vil som studentermedhjælper referere til teamlederen for EVU/CFU-administrationen.

På Professionshøjskolen Absalon ønsker de at være en udviklingspartner inden for efter- og videreuddannelse af medarbejdere i private og offentlige organisationer. I EVU/CFU-administrationen arbejder de tæt sammen med konsulenter og ledere på Absalons uddannelser omkring løsningen af opgaver, og de bidrager gennem deres indsats med at skabe vækst og velfærd i Region Sjælland med uddannelse som regional drivkraft.

Din profil
Som studentermedhjælper i EVU/CFU-administrationen skal du indgå i de administrative opgaver, der skal løses. De synes derfor, at det er væsentligt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Du er struktureret og arbejder systematisk.
Du har styr på detaljerne, og du har fokus på kvalitet. Du er vedholdende i løsningen af dine opgaver – også når opgaverne tager tid og er ensartede.

Du kan bevare overblikket, når der er meget at se til.
Du tør tage initiativ til fx at byde dig til, når dine kollegaer har travlt. Omvendt tør du også sige fra, hvis du selv har rigeligt med opgaver på dit bord.

Administrativ erfaring.
Du har evt. erfaring som administrativ medarbejder fra en anden ansættelse. Du har lyst til og mod på at yde en god administrativ service for de samarbejdspartnere, som du skal understøtte.

Derudover forventer de, at du har kendskab til uddannelsessektoren evt. fra din uddannelse.

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i Uddannelsesservice på Absalon kommer du til at arbejde med følgende opgaver:

En bred vifte af administrative opgaver.
Eksempler på administrative opgaver du skal løse er i forbindelse med diplom- og akademiuddannelser, kurser, herunder oprettelse af kurser og moduler i det studieadministrative system.

Deltage i udviklingsopgaver.
Du skal deltage i arbejdet med videreudvikling af et ESDH system og bidrage med at løse konkrete opgaver, så de når i mål med dette.

Ad hoc-opgaver.
Dette kan f.eks. være opgaver i forbindelse med afvikling af konferencer og temadage.

Du vil blive fast tilknyttet EVU/CFU-administrationen på Ankerhus i Sorø. Der kan i forbindelse med din ansættelse være aktiviteter, som det giver mening, at du deltager i på andre af deres lokationer.

Dine kollegaer
EVU/CFU- administration er organisatorisk placeret i Uddannelsesservice under Professionshøjskoledirektørens område, med ansvar for administration af efter- og videreuddannelse (EVU), herunder diplom- og akademiuddannelser, kurser, konferencer og temadage, inden for en række fagområder, samt kurser og konferencer inden for Center for Undervisningsmidler (CFU).

I teamet er de i alt 17 inkl. dig. De har en uformel omgangstone, og der er plads til at grine sammen. Man sætter stor pris på hjælpsomhed og på, at man sammen løfter opgaverne med fokus på kvalitet.

Sådan ansøger du
Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område, og der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.

Stillingen er på deltid, og de vil gerne have, at du begynder snarest muligt.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. juli 2020 med mulighed for forlængelse.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Anette Skovkjær Degn på tlf.: 7248 1283.

Ansøgning og relevante bilag sendes via deres rekrutteringssystem senest den 5. marts 2019. Ansøg her.

De forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Professionshøjskolen Absalon ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og de opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 11 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Deres ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Deres studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for deres arbejde, lige som de lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. De er 750 medarbejdere, og de har 8.300 studerende på deres uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.