Opfølgende indlæg af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
Ole K. Ersgaard (O.E) mener, at jeg tager udgangspunkt i et ”romantiseret og idylliseret humanistisk perspektiv” i min beskrivelse af, at det faktisk er et gode for Danmark, at der kommer flygtninge og migranter til landet.
Jeg vedstår gerne, at mit udgangspunkt er et humanistisk livssyn. Men det er så sandeligt også ud fra et praktisk syn. Ude i den virkelige verden ser billedet af integrationen betydeligt bedre ud, end den forældede karikatur som O.E. forsøger at tegne.
Nyere forskning viser, at beskæftigelsen blandt nydanskere stiger, faktisk har der aldrig været så mange i job som i dag. Især kvinder med anden etnisk baggrund stormer ind på de videregående uddannelsesinstitutioner, og mændene er begyndt at følge efter. I det hele taget er der flere nydanskere, der får en uddannelse.
Integrationen starter meget tidligt – for eksempel går de allerfleste med anden etnisk baggrund i vuggestue og børnehave, og indvandrere ligger særdeles højt, når man måler deltagelsen i foreninger og andre dele af samfundslivet. En afledt konsekvens er, at flere nydanskere giver udtryk for en høj grad tillid til bærende institutioner i det danske samfund, som det politiske system, politiet og domstolene.
Den positive integration sætter også spor i oplevelsen af marginalisering og negativ adfærd. Der er blandt andet et fald i kriminaliteten blandt indvandrere.
Da den danske befolkning ikke har reproduceret sig selv siden 1967, er konsekvensen ved at vise sig. I Sorø Kommunes ”Værdighedspolitik 2018-2021” kan man læse: ”Andelen af erhvervsaktive falder således støt i de kommende mange år, og da en relativt stor andel af medarbejderne indenfor ældreområdet, aldersmæssigt nærmer sig pensionsalderen, vil det i betydeligt grad udfordre muligheden for at kunne rekruttere uddannede medarbejdere nok – selv indenfor relativt få år”.
Det er ikke en situation, som Sorø Kommune er alene om. KL regner således med, at der om fem år kommer til at mangle ca. 15.000 SOSU-medarbejdere.
Det såkaldte paradigmeskift i den danske integrationspolitik vil ganske enkelt medføre, vi skal arbejde mere og længere. Men selv med et længere arbejdsliv (personer, der fødes i år, skal arbejde, til de er omkring 80 år), kommer der alligevel til at mangle arbejdskraft. Besluttes der en tilbagesendelses strategi som regeringen, DF og S ønsker, kan vi sige velkommen til det evige arbejdsliv.
Selvfølgeligt er der problemstillinger omkring integrationen, men en meget stor del af dem vedrører en rodet og uklar lovgivning. Dette har igen og igen medført, at personer, der har arbejdet eller er i gang med en uddannelse, udvises, nogle gange fordi de har arbejdet for meget. Den seneste kaossag er den såkaldte Mint-sag, hvor Folketinget nu igen vil ind og ændre reglerne så pigen alligevel kan familiesammenføres, en problematik der er set flere gange før.
