Sygeforsikringen ”danmark” har nyligt åbnet kontor i Ringsted. Her betjenes ”danmarks” mere end 300.000 medlemmer i Region Sjælland. I Sorø Kommune er der 10.706 medlemmer, som repræsenteres af jordemoder Mia Skaarup Jørgensen, Ruds Vedby, der er valgt som medlem af repræsentantskabet i Vestsjællands kredsen.

Sygeforsikringsselskabets største medlemstal i Region Sjælland er i Roskilde (36.406 medlemmer), Næstved (30.040), Slagelse (26.916) og Holbæk (25.356). Onsdag 17. oktober kunne ”danmark” i øvrigt byde velkommen til medlem nummer 2.500.000. Det blev Maria Glerbæk fra Nørre Jernløse ved Regstrup. Da børn under 16 år kan medforsikres gratis i ”danmark”, blev Marias datter – Mejse – på 3 måneder medlem ved samme lejlighed. Maria fik overrakt blomster og gaver af Ringsted-kontorets daglige leder, afdelingschef Bibi Rosengaard og lokalbestyrelsesformand Jørn C. Nielsen.

Afdelingschef Bibi Rosengaard, Marie Kjelbæk og Mejse samt lokalformand Jørn C. Nielsen foran ”danmarks” kontor i Ringsted