Der er dømt julehygge i den ny butik Maximino ved siden af Meny på Ringstedvej. I butikken er man i fuldt sving med at pakke julevarer ud. Allerede fra den 16. oktober i ugen hvor der er efterårsferie, kan man kigge ind og se det store udvalg.

Julepakker hos Maximino.

Alle kunder får mulighed for at lægge et lod med navn og telefonnummer i en bowle, lover indehaver Pia Rasmussen, som tidligere drev Krebsehuset, der for nylig blev solgt. Ugen før 1. november trækker Maximino lod om en adventskrans, og ugen efter skal der findes en heldig vinder af en kalenderdekoration. Ugen efter igen trækkes der atter lod om en lækker gave.

NB: Maximino har lukket om mandagen. Åbningstiderne er tirsdag-fredag kl. 10.00-17.30 og lørdag kl. 10.00-13.00