Første bestyrelsesmøde efter sommerferien er netop afholdt i Foreningen 1684-1862.

”Det blev en intensiv aften med drøftelse af bl.a. rammer, mål og tid”, fortæller foreningens formand, Mette Skjoldan. Foreningen har sit navn efter årstallene for Holbergs fødsel og Ingemanns død, og det er denne periode, de ønsker at formidle i form af aktiviteter i Sorø, Dianalund og Stenlille med historiske figurer – kendte og ukendte – der vækkes til live. ”Vi vil finde historier frem om lokale, der har levet her i denne tidsperiode”, tilføjer Mette Skjoldan.

Vil du gerne støtte en forening, som vil lave lokale historiske events, så meld dig ind i Foreningen 1684-1862.

Det koster kr. 100 pr. år, som bedes indbetalt på mobilepay 13366.

Her er det næstformand Birthe Marie Kildsig, Kurt Løvlund Pedersen, Preben Lehmann og Mette Skjoldan på billedet. Foto: Foreningen 1684-1862