Ved Coupé de La Jeunesse, som er niveauet lige under Junior VM, deltog Danmark for første gang i kamp med 13 andre europæiske lande.

Foto: Sorø Roklub

Sorøs Rasmus Lind stillede for første gang op for det danske landshold i single sculler på det Irske nationale rostadion i Cork, syd – Irland.

Lørdag blæste en stærk medsø mere og mere op fra løb til løb, som gjorde det meget svært for især de små bådtyper og senere blev alle finaler lørdag aflyst af hensyn til roernes sikkerhed.

Søndag blæste en rolig sidesø og der var fine forhold for alle.

Lørdag roede Rasmus i 2. indledende heat og kom sikkert i A-finalen, som så blev aflyst.

Søndag trækker Rasmus det hårdeste indledende, han ligger længer på fjerdepladsen og trækker med en kraftig slutspurt tæt ind på Italieneren, men må tage til takke med B-finalen kun 1 sekund fra Italieneren.

I B-finalen lægger Rasmus godt fra land og halvvejs er han i front og vinder klart i mål med hele elleve sekunder foran Østrig, samlet 7. plads til Rasmus.

Ganske fint resultat og 2. bedste danske placering af de fem danske deltagende hold.

Foto: Sorø Roklub