Charmerende Sorø er en perle, hvad end man er gående, cyklende eller kørende. Byen byder både på flotte museer, hyggelige parker og gode spisesteder, som er nemme at komme til via el-scooter. Turister i bymidten fornemmer straks den hyggelige stemning og historiens vingesus, ikke mindst i form af Sorø Klosterkirke med klosterporten for enden af hovedgaden.

Tag på museum
Med en el-scooter er det komfortabelt at tage på sightseeing rundt i Sorø by. Tag eksempelvis en tur på Sorø Kunstmuseum, som fremviser kunstværker fra middelalderen, guldalderen og den allernyeste postmodernisme. Efter lidt kulturel stimulans kan der være behov for en bid brød, og museets cafe er et oplagt sted at indtage frokosten. Sorø Kunstmuseum er noget for sig selv ikke kun i forhold til samlingen men også arkitekturmæssigt. Den distinkte træbygning skiller sig bestemt ud. Derudover er der handicapadgang og gratis entré for ledsagere.

Akademihaven – åben for alle
Akademihaven er en park, som ligger i tilknytning til Sorø Akademi. Da den blev anlagt omkring år 1300 var den en af Europas største klosterhaver. I dag kan man nyde havens flotte landskaber på alle tider af året. I Akademihaven er der fred og ro til eftertænksomhed og beundring af naturens gang.

Afslut dagen i hyggelige omgivelser
Når dagen er ved at være slut, kan man svinge forbi Café Tre Konger og få sig et velfortjent aftensmåltid. Caféen har til huse i lokaler, hvor der tidligere lå en biograf. På menukortet finder du blandt andet Kongeskud og Tre Konger Burger. Til at skylle herlighederne ned med kan du smage lokalt brygget øl fra Sorø Bryghus eller en økologisk frugtdrik. I cafeen er der højt til loftet både metaforisk og bogstaveligt talt, og der er garanti for hygge.