Sorø Kunstmuseum åbner dørene, når Sorø Privatskole holder dimission for skolens afgangselever og deres familier onsdag den 27. juni. Skolen skal uddele afgangsbeviser til 72 elever fra skolens tre 9. klasser.

Det skriver Sorø Privatskole til Dit Sorø.

Dimission på Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum, der i år fejrer 75 års jubilæum, er et levende og engageret hus med kunst, smuk arkitektur og masser af aktiviteter og arrangementer for børn, unge og voksne.

Et af mange arrangementer, der finder sted på museet, er når Sorø Privatskole holder den årlige dimissionsfest med kunst på væggene i nybygningens store lyse udstillingssal på øverste etage, før sommerferien.

“Det er vigtigt for Sorø, at byen har et kunstmuseum, ligesom den har Klosterkirken, Akademiet, privatskolen med mere. Vigtige institutioner, der alle fortæller noget om byens historiske betydning, og som den idag stadig spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet.

Derfor er det også nærliggende, at vi benytter os af, at vi kan holde dimissionsfesten lidt længere nede af gaden i de smukke rammer på Sorø Kunstmuseum,” fortæller Nanna Kofoed Øhrgaard, skoleleder på Sorø Privatskole.

Dimissionen starter med en kort velkomst og et sangindslag fra skolekoret. Herefter overrækker skolen afgangsbeviser og legater til afgangseleverne sammen med den obligatoriske dimissionstale fra skolelederen.

Fra sidste års dimission. Foto: Sorø Privatskole.

Bagefter er der reception i museumscaféen og den hyggelige gårdhave, hvor der også bliver taget billeder af skolens fotograf. Afslutningsvis danser eleverne en sidste omgang Les Lanciers med hinanden.

“Lanciersdansen er en fast tradition på Sorø Privatskole. Eleverne danser Lanciers, når de går i 8. klasse, som et indslag til skolens årlige forårsfestival i maj. I år har vi også opstartet en ny tradition med Kastanjebal for eleverne i 9. klasse, hvor de møder op i galla og danser med hinanden til ære for kastanjetræet i skolegården.

Selskabsdansen er altså ikke fremmed for eleverne. Selvom vi lever i en moderne tid med hip hop og break dance, så er det godt at holde fast i traditionerne. Det er en del af dannelsen på Sorø Privatskole, på samme måde som kunstmuseet er det,” afslutter Nanna Kofoed Øhrgaard.

Sorø Kunstmuseum åbnede i 1943 på initiativ af Soransk Samfund. Museet har til huse i den fredede ejendom på Storgade, der blev opført i 1832 som bolig for godsforvalteren ved Sorø Akademi. I 2011 fik museet tilbygningen med den specielle arkitektur. Det er femte år i træk, at Sorø Privatskole holder dimission på Sorø Kunstmuseum.

Afgangselever fra Sorø Privatskole:

9.X: Alberte H. F. Hansen, Anine B. Jørgensen, Anna L. Ø. Sletten, Aske E. Berggreen, Camila M. M. Nielsen, Carl-Christian Kronshage, Cecilie Bergkrantz, Emma B. Trelleborg, Frederik E. Petersen, Frederik W. Søgaard, Freja M. Holst, Josefine Ø. Lyngsdal, Lasse L. Bjarnholt,
Lauge Solvang, Lucas A. Andersen, Maja L. Olsen, Maja O. Larsen, Marie Nissen, Marius H. Larsen, Oscar B. Hansen, Rebecca S. Moss, Sofie R. Bertelsen, Tobias Richardt, Troels P. Rohde, William P. Stubtoft.

9.Y: Amalie M. Munksdorf, Camilla Svensson, Casper Rosenfeldt, Emilie T. Egegaard, Gustav I. Trærup, Gustav T. Danielsen, Jacob M. Christensen, Joakim H. Andersen, Josefine Østenkjær, Katrine W. L. Holm, Laura S. Flarup, Luca V. Reenberg, Mads Mechta, Mads-Ole Grønholt, Maja Chrøis, Maja K. Andreasen, Marcus Corse, Martha E. L. Perry, Martin U. H. Olsen, Morten N. Claussen, Nadia W. Pedersen, Niels K. Klinge, Nikolaj K. Nielsen, Philip J. Stubbings.

9.Z: Ahmed J. Minhas, Anders B. Kristoffersen, Asmus G. Lægteskov, Caroline R. Løvgreen, Christian Mølgaard-Jørgensen, Emilie D. Herbo, Gunilla E. W. Jensen, Gustav T. Christensen, Hilde W. Denninger, Isabella Attrup, Isabelle M. Binet, Josephine Munch-Nielsen, Laura S. Hirsch, Lærke F. Povlsen, Mads Søndergaard, Magnus S. Christoffersen, Mathias H. Hansen, Mira S. Nielsen, Mohamed A. Moktar, Oliver G. Lauridsen, Pernille M. A. Olsen, Phillip D. Sørensen, Sune C. Brun, Tea N. B. Olsen.

Del på sociale medier