Kirketeatret besøgte den 2. april Slaglille Kirke, hvor skuespilleren Jens Jødal opførte dramatiseringen af påskeevangeliet sammen med sine bugtalerdukker.  

Det fortæller Slaglille Kirke til Dit Sorø.

“Sejt…..hvorfor det?……Nå….” Det var dukken Davids bemærkninger til Jens Jødal. David kom netop med de spørgsmål og kommentarer, som børnene i kirken sikkert også sad med. Og så var det fint, at David sagde dem. Og David havde da ret i, at Jens’s tegninger kunne de altså ikke se på sidste række.

Men David fik undervejs svar på hvad skærtorsdag var, hvilket hurtigt blev til ren torsdag, ligesom disciple var nogle elever, hvortil David spurgte, om Jesus så var lærer.

Disse små humoristiske ordspil gjorde, at historiens grumme ord om kors og død blev blødt op. Jens Jødal kunne kunsten med lune og underfundighed at underholde børn og voksne samtidig.

Jens Jødal fik  hjælp af Cecilie fra menigheden. Hun var som statist folkemængde, soldat og engel. Det gjorde hun sødt og flot.

Alle lyttede intenst, og der var plads til smil og respons fra børnene på nogle af replikkerne. En flot præstation.

Tak til Slaglille Kirke for stemningsbilleder fra forestillingen: