Hos Jeans House by Kok & Co har de et væld af skønne kjoler til julens og nytårets fester. Men bevæger du dig helt ned bagerst i butikken, finder du et hjørne, der i anledningen af julemåneden er fyldt med alskens nisser og andre julerier. 

Jeans House begyndte i sommeren 2017 også at sælge brugskunst. Det betyder, at du i ugerne op til jul kan finde et væld af skønne nisser – blandt andet de populære (års)nisser fra Maileg – og julepynt på hylderne. Er du på udkig efter en julet værtindegave, er der masser af fine ting at vælge imellem.

Har du brug for en adventsgave til barnet eller barnebarnet, forhandler Jeans House søde mus i kufferter og æsker – også fra Maileg.

Blandt alle julerierne finder du desuden små fine vaser, vinglas og lækre skærebrætter, som vil være oplagte at putte under juletræet.

Følg med i Jeans Houses nyheder på Facebook.