Når juletræet tændes på Torvet sker det i de julehyggeligste kulisser, bygget af Sorø Julefond i samarbejde med Sorø Handel og Service. En vigtig del af sceneriet er julemandens kane, en ægte og meget gammel kane, som mindre børn gerne må prøve at sidde i.

Arrangørerne fortæller at alle er velkomne til at fotografere børnene i kanen. “Det er en superjulegaveidé til mor og far eller bedsteforældre”, siger Johnny Andersen, der har skaffet kanen.

Husk juletræet skal tændes søndag den 26. november kl. 16.30, og alle børn med nissehuer er velkomne til at deltage i juleoptoget, der starter fra rådhuset kl. 15.45.

Foto: Johnny Andersen