Af Søren Mogensen

Sorø Kommune er i øjeblikket ved at godkende anlæg af endnu en kunstgræsbane, denne gang i Dianalund. Sagen er allerede godkendt i Teknik- og Miljøudvalget, og skal nu færdigbehandles i byrådet.

Den planlagte bane kan således blive det tredje kunstgræsanlæg i kommunen, idet der tidligere er anlagt tilsvarende baner på Frederiksberg og ved Sorø-hallen.

Jeg har stor forståelse for borgernes ønsker om gode idrætsfaciliteter. Mulighederne for at udøve idræt og motion er absolut et emne, som efter min mening bør prioriteres højt på den politiske dagsorden.

Der er dog også andre vigtige hensyn at afveje og prioritere. Så vidt jeg er orienteret, er der betydelige miljømæssige udfordringer ved etablering og drift af kunstgræsbaner. Miljømyndigheder både her og i udlandet er betænkelige og usikre omkring konsekvenserne ved anlæg af kunstgræs, og mange iværksatte undersøgelser mangler endnu brugbare resultater og konklusioner.

Men det er allerede kendt, at kunstgræsbanerne – der primært består af plastik og gummigranulat (ofte fremstillet af gamle bildæk indeholdende adskillige kemiske giftstoffer) – afgiver betydelige mængder plast- og gummiaffald til omgivelserne. Hvert år forsvinder der 3 – 5 ton gummigranulat fra hver eneste boldbane, som så skal efterfyldes. På 10 år bliver der altså tale om 30 – 50 ton gummi, som så kan ganges med antal boldbaner.

Det er med andre ord uhyrlige mængder. Hvor forsvinder det hen – både det problematiske plast/gummiaffald, men også giftstofferne, og hvilke skader kan det efterlade i naturen og vandmiljøet?

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på de miljømæssige konsekvenser af kunstgræsbaner, det må overlades til kompetente fagfolk. Men jeg kan konstatere stor sandsynlighed for, at der er væsentlige udfordringer og risici – mange endnu uafklarede.

Derfor undrer det i høj grad, at de mulige miljømæssige konsekvenser ikke er nævnt med et eneste ord i den sagsfremstilling, som kommunens Teknik- og Miljøudvalg netop har godkendt.

Hvorfor ikke? Hvorfor indgår belysning og vurdering af miljø og mulig forurening ikke i det sagsmateriale, som netop Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutninger ud fra? Synes vores miljøpolitikere da ikke, det er vigtigt? Har man slet ikke kigget på det? Det er jo dog trods alt betydelige arealer, der nu bliver pakket ind i plast og gummi!

Så spørgsmålene er: Er der styr på plast og gummiaffaldet, er der styr på giftstofferne, og er der styr på opsamlingen og rensningen af det regnvand, der falder på banerne? Og er der styr på de nødvendige miljømæssige krav til den fremtidige drift og vedligeholdelse – også vedrørende de to allerede eksisterende baneanlæg?

Det kunne jeg vældig godt tænke mig at få svar på!