Når Lions Marked 2016 laver Torvet og Storgade om til en fest den 12. og 13. august, er tombola, lykkehjul og bartelte som vanligt blandt attraktionerne. LBI opstiller deres oppustelige minifodboldbane og en pool-fodboldbane, og Sorø Golfklub har puttekonkurrence. Du kan som sædvanligt møde en række aktive lokale foreninger, bl.a. SOR IF, Kræftens Bekæmpelse, Sorø Vinklub og Sorø Roklub.

Der er pandekager, popcorn og brændte mandler – og helstegt skinke med tilbehør i Løvegrotten ved Sorø Museum fredag aften. Lørdag serverer Torvets Bistro forkost på Torvet.

Musik skal der til
Fredag aften spiller Black Rose, kendt fra festivaler i ind- og udland, på scenen på Torvet. Du kan også opleve et forrygende 80er show og et fænomenalt Tina Turner show.

Lørdag spiller Bare Vent kendte melodier og Harmonikabanden underholder med populære sange.

De røde mod de blå
Som noget nyt er der planlagt bagagerum og trailersalg i den sydlige ende af Storgade.

Henrik fra Sorø Radio øser ud af sin store viden om varmepumper fra Panasonic.

Børnene får om lørdagen mulighed for at konkurrere i kategorier som sæt hale på æslet, kartoffelvæddeløb, kålbowling og bide til bolle.

Om lørdagen kan du også se byrådspolitikerne optræde på slap line i “Fagenes Fest”: De røde kæmper mod de blå i disciplinerne bakkekapløb, murstenskast, gummistøvlekast, ergometerroning og graffitimaling.

2015 aug Lions Marked i Sorø 015 2015 aug Lions Marked i Sorø 012

Uden mad og drikke...

Gymnastikopvisning på Lions Marked