allanLektor Allan Rosengren er af rektor for Sorø Akademi udpeget som nyt medlem af bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard. Dermed er Akademiet efter en periode uden medlem igen repræsenteret i bestyrelsen sådan som Stiftelsens fundats fra 1921 bestemmer.

Allan Rosengren er uddannet teolog og underviser i latin, oldtidskundskab og religion. Han er samtidig præceptor på Akademiets alumnat med bolig i Holbergs Hus (en af de syv boliger for kostelever; de andre er Absalon, Frederik II, Heise og Hauch samt Rektorgården og den nyere Skjalm Hvide). Rosengren er i øvrigt selv student fra Sorø Akademi (1985), så der nu er fire gammelsoranere i Tersløsegaards bestyrelse. De tre andre er Michael Goeskjær, Susanne Søhuus og Henrik Jandorf. Se hele bestyrelsen her.