flødebollerDit Sorøs Facebook-side har rundet 4000 “synes godt om”, og det vil vi gerne fejre med en konkurrence.

Byportalens nyeste erhvervspartner, Chokoman.dk, har sponseret et flødebollekursus til en værdi af 3.000 kr.:

Et orgie i smag, duft og lækker cremet hjemmelavet flødebolleskum. Men også en udfordring i hvilke smagsvarianter, du sætter pris på.

På en bund af den fineste marcipan, en klassisk vaffelbund eller måske en kombi, placeres det lækreste flødebolleskum, man kan tænke sig. Med smag af vanilje, frisk hindbær, mokka eller måske en lakridsvariant tilsmagt efter dine ønsker. Derefter dyppes de i en velsmagende Valrhona chokolade, og pyntes efter smagsvarianten; kokos, tørret hindbær, mokkabønne eller lakrids på toppen.

Undervejs får man indsigt i, hvordan flødeboller fremstilles helt fra bunden. Og hvordan man sikrer, at chokoladen altid bliver blank med et fint knæk.

I bliver udstyret med chokoladeforklæder under hele kurset. Og hjembringer jeres mesterværker (min. 8 pr. deltager) i passende emballage, samt et opskrifthæfte, så I kan gå videre på egen hånd.

Kurset, som afholdes hos jer, forventes at vare ca. 2 timer.

Vil du vinde denne oplevelse til din familie, venner eller kolleger (max 12 deltagere), så skal du gå ind på Dit Sorøs Facebook-side og synes godt om konkurrence-opslaget. Vi trækker vinderen lørdag den 22/8-2015. Held og lykke!